Men hverken Snehvide, Service-Ringen, Elkøb, El-giganten eller Skousen ønsker at give deres priser til Elsparefonden under Miljø- og Energiministeriet, der har til opgave at fremme elbesparelser.

Ikke fordi de ikke vil fortælle, hvad de energivenlige varer mærket med A koster. Det gør de så rigeligt i diverse reklamer. Men fordi sammenligningen ikke sker på et ordentligt grundlag, mener direktør Søren Bach fra Elbodan, der er indkøbsforening for Snehvide, Service-Ringen og Elkøb.

"Det er ikke nok at sammenligne prisen på et bestemt varenummer. Den service, butikkerne yder, indgår slet ikke, og det mener vi, er en stor fejl. De priser, som findes på hjemmesiden, kan være priser fra leverandører, som slet ikke har den pågældende vare hjemme eller som sælger varerne fra et lille kælderrum. Det er ikke seriøs sammenligning. Hjemmesiden lægger derfor op til, at kunden søger prisen et sted, men ekspedition et andet sted," siger Søren Bach.

Og det er slet ikke så tosset endda, mener Elsparefondens sekretariatschef, Göran Wilke.

"Hjemmesiden går ind og presser priserne, selv om de store kæder ikke vil være med. De priser, der er på siden, fortæller noget om spotmarkedet for hårde hvidevarer, og hvad du kan gå ud og kræve i nedslag i prisen, når du går ud til de store forhandlere. Og det kan de selvfølgelig ikke li'," siger han.
Göran Wilke vurderer, at priserne på hjemmesiden typisk ligger 20 procent under de vejledende udsalgspriser, og at det dermed er en rettesnor for, hvor langt ned i pris, en forhandler kan presses.

Hvor salget af A-mærkede køleskabe og frysere udgjorde cirka 15 procent før hjemmesiden og kampagnens start i 1999, er salget af A-mærkede produkter i dag steget til at udgøre over 22 procent. Samtidig er udbuddet af A-mærkede produkter firedoblet.

"Og hjemmesiden spiller en meget central rolle, fordi forbrugerne her kan spadsere rundt og se alle produkter og priser. Jeg mener, hjemmesiden har betydet, at du i dag kan få nogle A-mærkede varer billigere end B-mærkede. Hjemmesiden skaber glasnost, åbenhed," siger Göran Wilke.
Åbenhed omkring priserne på dagligvarer som kød, mælk, pålæg, frugt og bleer er målsætningen for flere hjemmesider. Men det er svært. For detailhandelen spiller kun med i meget begrænset omfang.

Hos www.infomarked.dk er prissammenligningen på 789 forskellige varer baseret på listepriser, tilbudsaviser og butiksbesøg. Kun Irma foretager selv prisjusteringerne til hjemmesiden. Og det selv om Irma umiddelbart falder ret uheldigt ud, når de hårde facts om dagligvarepriserne viser sig på skærmen.

"Vi er gået med til det vel vidende, at vi ligger i den dyre ende. Men vi ligger på et prisniveau, som vi er godt tilfredse med, når vi sammenligner os med andre supermarkeder, der er på linje med Irma og i forhold til den slags supermarked, vi gerne vil være. På det punkt har vi en vis selvtillid," konstaterer administrerende direktør Alfred Josefsen.

Fakta er næste FDB-kæde, der på forsøgsbasis selv vil justere priserne til infomarked. Koncerndirektør i FDB, Henrik Jørgensen, mener, at supermarkederne gør klogt i selv at deltage i arbejdet frem for at få andre til at finde priserne og få dem ud over Nettet.

"Det er langt bedre end alle de muligheder, der er for fejl, når andre skal sidde og taste vore priser ind," siger han.

Dansk Supermarked, der tæller Netto, Bilka og Føtex, har dog ingen planer om noget lignende.

"Vores bedste bud er stadig, at forbrugerne skal kigge tilbudsaviser. Det er en uoverkommelig opgave for os, hvis vi skal justere priserne på alle vores mange varenumre til diverse hjemmesider," siger informationschef Poul Guldborg.
Prissammenligninger på dagligvarer er i det hele taget så kompliceret, at detailhandelen arbejder sammen om et fælles oplæg til aviser, TV og hjemmesider, der foretager dem.

"Man kan jo godt sammenligne prisen på Kærgården og Nescafé fra den ene butik til den anden. Men med frugt og kød kan det stort set ikke lade sig gøre. Hvor store er bananerne? Hvad er fedtprocenten på det hakkede kød? Og hvordan er fedtmarmoreringen på kødet? Det fortæller en prissammenligning ikke noget om," siger direktøren for De Samvirkende Købmænd, John Wagner, der fortæller, at nogle købmænd ligefrem har andenrangs-varer på hylderne, når det for eksempel gælder pasta - blot for at falde heldigt ud i en eventuel prissammenligning, hvor det kun er prisen, der tages hensyn til.

Forbrugerinformationens chef, Christine Antorini, maner også til forsigtighed, når vi kigger på hjemmesidernes sammenligninger på dagligvarer.
"Det kan være meget tilfældigt, hvordan priserne er indhentet. Der er ikke megen faglig tyngde på de prissammenligninger, der findes i dag på dagligvareområdet," siger hun.

"Men prissammenligninger er generelt en utrolig god ide, og jeg er ikke i tvivl om, at det hører til den allerbedste type af forbrugeroplysning, vi kan give. Forbrugerinformationen vil selv gerne ind på dagligvareområdet, men det forudsætter, at detailhandelen er indstillet på at give deres informationer videre. Ellers kan vi ikke give en komplet og god oversigt," siger Christine Antorini.

Forsikringer og ejendomsmarkedet er to områder, som Forbrugerinformationen snart håber at lancere hjemmesider over. I første omgang bliver Forbrugerinformationens www.benzinguide.dk udbygget i samarbejde med www.infomarked.dk. Bilister vil fremover kunne klikke sig ind på deres lokalområde og se, hvor benzinen er billigst.
"Vi gør alt for at udvikle vores web-aktiviteter, fordi en hjemmeside er utrolig effektiv til meget hurtigt at give forbrugerne informationer. På en hjemmeside kan du give fuldstændig opdaterede priser. Det har vi ikke mulighed for med tryksager," forklarer Forbrugerinformationens web-koordinator, Morten Ellegaard.

Professor Niels Bjørn-Andersen, der er leder af Center for elektronisk handel på Handelshøjskolen i København, pointerer, at de forbrugervenlige hjemmesider endnu kun er i deres spæde start og forudser, at der kommer pris- og kvalitetssammenligninger på alt tænkeligt - lige fra rejser og forsikringer til avisartikler og journalisten bag.

"Internettet kan spare os for timers arbejde, fordi du her kan gå ind og få sammenligninger på priser og produkter, som du ellers selv skulle ud i byen og finde, og generelt er hjemmesidernes troværdighed ret høj. Men forbrugerne skal huske, at fordi de har fundet en vare til en billig pris på Nettet, er det ikke nødvendigvis den billigste pris i hele Kongeriget. Og ofte kan man få en vare endnu billigere, når man så rent faktisk kontakter en leverandør," siger Niels Bjørn-Andersen.
Fra Berlingske Tidende den 19.8.2000