tilbage. Som alle de andre store multibiler sælges MPV næsten kun som varevogn i Danmark, og testbilen er da også en på gule plader. MPV lægger sig i størrelse og pris tæt op ad konkurrenter som VW Sharan/Ford Galaxy, Mitsubishi Space Wagon, Chrysler Voyager og Peugeot 806/Citroën Evasion, og Mazdaen har da ikke afgørende fortrin eller ulemper i forhold til de øvrige bejlere.
Varerummet er lige knap to meter i længden, og det ser ud til at være normen for luksusvarebiler. Der kan i princippet stables 2.745 juicekartoner (liter) ind, og det er halvanden hundrede flere end i Sharan/Galaxy, men 550 kartoner færre end i 806/Evasion.
MPV er med en længde på 4,75 m 13-30 cm længere end de fleste konkurrenter, men det giver som nævnt ikke mærkbart mere plads indendøre.
Som varevogn har Mazda MPV nogle små, men ret konkrete mangler.
Den første er skydedørene. Ganske vist giver skydedøre (i begge sider) bedre adgang til varerummet end almindelige sidedøre som i Sharan/Galaxy, men i MPVs tilfælde stoppes døren ca. 15 cm før, den i princippet er helt åben. Det giver en mærkbar reduceret adgang i forhold til selve åbningens størrelse. Der skal lirkes godt for at få f.eks. et 60 cm bredt komfur eller køleskab ind ad den vej.
Dertil kommer, at kofangerne er lakerede; ikke alene på den lodrette flade, men også på den vandrette, hvor tunge og/eller skarpe genstande, der tages ind eller ud af varerummet, nemt kan ridse den pæne lak.
Endelig sidder det store gulvtæppe fast under skillevæggen bag føreren, så det ikke er muligt at tage tæppet ud for at ryste det. Der er ingen vej uden om støvsugeren.
Køremæssigt lægger Mazdaen sig solidt midt på vejen med fin komfort og forudsigelige reaktioner. Styretøj og gearkasse er dog ikke den store oplevelse. Rattet er lidt dødt omkring midten, formentlig et udtryk for at bilen er udviklet til amerikansk smag, idet langt de fleste af bilerne sælges i USA. Gearskiftet - automatik fås ikke - går noget trægt mellem et par af gearene. Motoren - der er kun den ene - er på to liter og yder 122 hestekræfter, og det er ganske passende og på niveau med, hvad konkurrenterne byder på - med undtagelse af den kraftigt motoriserede Mitsubishi Space Star. Benzinøkonomien opgives til lige knap ti km pr. liter; vi nåede 11 uden at spare. Det er pænt de 1.475 kg taget i betragtning.
Det er dog et ikke ubetydeligt minus, at der ikke findes nogen dieselversion og formentlig heller ikke kommer det.
Førerpladsen er rigtig fin med gode, store sæder med flere indstillingsmuligheder og armlæn, udsynet er godt, betjeningsgrebene sidder, hvor de skal, og der er passende med fralægspladser samt en overflod af kopholdere. Alene fra førerpladsen er fire inden for rækkevidde. Eneste lille savn ud over ratbetjening af radioen: At rattet kan justeres i længden. Udstyret er ganske omfattende, og der er både elruder (de bageste er blokerede på varevognen), elspejle med varme, centrallås, varme i sæderne, lygtespulere, aircondition og tagbøjler.
Især aircondition er usædvanligt og kunne måske lige være den detalje, der fik én til at vælge Mazdaen frem for nogen af de andre. Derimod kunne man i denne prisklasse godt have forventet fjernbetjening af centrallåsen, men det er der ikke.
Prisen er ikke den store overraskelse. 150.000 kr. plus moms (i alt 180.000 kr.) koster varen, og det er meget tæt på, hvad konkurrenterne koster - men dog lidt mere end de øvriges grundmodeller.
En Sharan (uden elruder, f.eks.) koster 145.000, mens en Evasion fås fra 136.000.
Vil man have MPV som personbil med syv sæder, skal man af med 340.000 kr.
