Det er jo bare en Suzuki Wagon R," er der blevet peget fingre, siden Opel første gang viste billeder af sin nye mikro-MPV, Agila.

Og sandt er det, at Opels og Suzukis små boksbiler er tvillinger, og selv om de nok ikke er enæggede, så er der alligevel god mulighed for forvekslinger og drillerier. Sidstnævnte kunne blandt andet lyde: "Æv, bæv, verdens største bilfabrik kan ikke selv finde ud af at bygge en mikrobil. Æv, bæv."

Nu er der jo i almindelighed ikke noget angribeligt i at få tvillinger, og General Motors - Opels moderselskab - kunne nok også finde ud af det, men har ikke haft råd. GMs europæiske operationer giver for tiden stort underskud, så cheferne i Detroit har åbenbart nægtet at bevilge de tre-fire-fem milliarder kr., det som minimum koster at udvikle en helt ny bilmodel.

"Kan I ikke parre jer med kusine Suzuki i stedet for," har beskeden lydt til Opel-folkene, der så har fået en skilling til kunstig befrugtning med GMs japanske datterselskab.

Som sagt er der ikke noget galt i at få tvillinger, men man skulle næsten tro, at Opel selv finder det en anelse odiøst, for ved de første internationale prøvekørsler var der - helt usædvanligt - ingen form for pressekonference. Det havde der derimod været dagen forinden i anledning af lanceringen af Astra Coupé, der dybest set blot er en karosserivariant af Astra.

Hvad er så forskellen mellem Agila og den nye udgave af Wagon R, som Berlingske Tidende kunne bringe den første præsentation af for 14 dage siden?

Grundlæggende er det fuldstændig samme bil. Forskellene indskrænker sig i al væsentlighed til:

• Kølergrill

• Udvendigt greb på bagklap

• Almindelige sidespejle

• Valg mellem to Opel-motorer

• Anderledes afstemning af undervogn

• Opel musikanlæg med ratbetjening

• Mindre forskelle i udstyr.

Det er ubestrideligt, at de to biler er ens, men Opel afviser, at man blot har taget en Wagon R og sat et Opel-lyn på fronten.

"Suzuki har haft det overordnede tekniske ansvar, men udviklingen er foregået i et meget tæt samarbejde," siger projektingeniør Martin Larsson.

"Vi har arbejdet tæt sammen om bl.a. undervogn og sikkerhed lige siden begyndelsen i 1995," fortæller den svenske Opel-ingeniør, der som "bevis" kan fortælle, at han har boet i Japan fra 1996 til 1998 og resten af tiden har været i Japan en til to gange om måneden.

De to biler har helt samme karosseri, som tilmed ligner den gamle Wagon R til forveksling. Dette genbrug mellem de to modeller giver en pæn besparelse, men derudover begrunder designer Friedhelm Engler ligheden således:

"Vi begyndte faktisk med et stykke blankt papir, men vi fandt ud af, at den gamle Wagon Rs facon faktisk var ideel til rumudnyttelse," siger han.

En ret konkret forskel er motorerne. Hvor Suzuki tilbyder Wagon R med 1,3 liters, 76 hestes, kan man hos Opel vælge mellem to af tysk-amerikanernes egne Ecotec-drivværker: En trecylindret 1,0 liters med 58 hestekræfter og en firecylindret 1,2 liters med 75 heste.

Topfart og accelerationsevne er ikke noget at prale af i nogen af tilfældene, men hvem bekymrer sig om det? Til gengæld vil køberne sikkert lægge vægt på, at modellerne kører henholdsvis 15,9 og 15,4 km pr. liter, hvilket i begge tilfælde giver en årlig ejerafgift på 1.840 kr.

1,2eren har naturligvis lidt flere kræfter og en mærkbar hurtigere acceleration (13,5 mod 18 sek.), men begge motorer virker lydsvage, og det er især overraskende, når det gælder den trecylindrede. Nok er der en anelse vibrationer, og den lyder lidt anderledes, men støj er der bestemt ikke tale om. Heller ikke, selv om man presser motoren højt op i omdrejninger.

Akkurat som Wagon R er Agila en no-nonsensbil helt uden prestige, men med et glimt i øjet og dejlig praktisk til daglig brug i byområder.

Indstigningen er nem, der er godt med rum og lommer, bl.a. skuffer under begge forsæder, og hver halvdel af bagsædet kan lægges ned i én bevægelse, når man altså først har fået mokket nakkestøtterne af. Lægger man halvdelen af bagsædet ned, er der plads til en barnevogn i den ene side. Den lille bil, som Opel har fundet på at kalde en mini people carrier, er dog kun til fire personer - der er ikke seler til flere.

Med en længde på kun 3,5 meter, godt udsyn og en beskeden vendediameter på 9,8 meter er Agila nem til bykørsel, og som på Wagon R er elektrisk servostyring standard.

Agila virker noget mere robust og gedigen end den gamle Wagon R. Det gælder bl.a. greb og kontakter samt møblernes soliditet. Og selv om det kan lyde som en fordom, så virker det også ganske betryggende, at Opel har været dybt involveret i kollisionssikkerheden i den nye model. Der er desuden Opels særlige udgave af isofix-børnestolsbeslag, mens sideairbags underligt nok ikke er med på listen.

Opel slår Suzuki, når det gælder om at føde først. Agila har termin midt i juni, hvor Suzuki først menes at nedkomme til august, hvorved en jordemoder meget passende ville kalde Agila for tvilling A.

Priserne skrues der stadig på, og Opel-direktør Finn Jørgensen erkender, at der ikke er plads til de store forskelle i forhold til tvillingemodellen, der i den nuværende udgave koster 127.000 kr. Suzuki i Danmark holder stadig sine prislister tæt ind til kroppen, men ved den internationale præsentation af Agila i forgårs angav Finn Jørgensen priser i omegnen af 130.000 og 140.000 kr. for henholdsvis en 1,0- og en 1,2-liters model. Formentlig er komfortpakken med elruder og centrallås med i den pris.

Opel Danmark regner med, at det ikke bliver svært at sælge de ca. 1.300 biler, som selskabet kan få leveret i år. For hele næste år er målet 2.000 biler - mindst. Suzuki solgte i 1999 ca. 3.500 Wagon R, og bilen er dermed blevet en af de største og mest overraskende bilsucceser de senere år.