BRUXELLES

Selv om USA langtfra har lagt sig fast på en plan for et nyt missilforsvar, står en modernisering af radarstationen på Thule-basen og en tilsvarende radarstation i britiske Yorkshire stadig højt på den amerikanske ønskeliste, sagde NATO-kilder i går efter et besøg af en højtstående amerikansk delegation i NATOs hovedkvarter i Bruxelles.

Delegationen ledet af viceudenrigsminister Marc Grosman ventes derfor også at bringe spørgsmålet om basen i Thule op, når den i dag besøger København på sin europæiske »salgsturné« til fordel for de kontroversielle amerikanske planer.

»Selv om den nye administration er ved at bevæge sig væk fra Clinton-administrationens tidligere NMD-forslag til fordel for en langt bredere vifte ideer om missilforsvar og bekæmpelse af udbredelse af masseødelæggelsesvåben, er amerikanerne stadig interesseret i en modernisering af Thule og Fylingdale (basen i Yorkshire, red.),« sagde en centralt placeret udenlandsk NATO-kilde i går. »USA vil stadig have brug for jord-baserede radar-stationer, selv om entusiasmen for Clintons oprindelige forslag er til at overse.«

Foruden det oprindelige begrænsede NMD-forslag gjorde den delegationen det klart, at man nu også tænker på at skabe et mere mobilt, taktisk raketforsvar, som sandsynligvis skal baseres på flådefartøjer og en begrænset udgave af præsident Reagans rumbaserede forsvarssystem, »Stjernekrigsprojektet« fra 1980erne.

»Fra amerikansk side vil man indtil videre kaste en masse penge ind i forskning på flere områder, før man når frem til et endeligt forslag,« siger en NATO-kilde. På linje med andre vurderinger i NATO regner han derfor også med en langstrakt proces, før de europæiske NATO-allierede skal tage endelig stilling til et forslag.

Nye fjender

Men ét står klart: USA ønsker afgørende ændringer i den 30 år gamle ABM-traktat mellem Rusland og USA, som sætter begrænsninger for opbygningen af missilforsvar.

»Verden i 2001 ser ikke ud, som den gjorde i 1972. Der er ikke de samme fjender,« sagde viceudenrigsminister Grosman efter mødet i går. En ændring af ABM-traktaten står derfor også på dagsordenen, når delegationen fredag besøger Moskva, bekræftede han. Flere af de europæiske NATO-lande har været stærkt kritiske over for, at præsident Bush i en tale i sidste uge erklærede ABM-traktaten forældet. Fra både tysk og fransk side erkender man, at USA og Rusland kan forhandle en ny ABM-aftale på plads, men ønsket fra europæisk side er at bevare en form for international aftale til begrænsning af missilforsvar, der kan føre til et nyt våbenkapløb blandt atommagterne.

Med sig til NATO-mødet havde amerikanerne også en detaljeret beskrivelse af, hvilke lande man betragter som mulige utilregnelige regimer og producenter af masseødelæggelsesvåben. Men Grosman afviste at udpege enkelte. Ifølge NATO-kilder står Nordkorea, Iran og Irak stadig højt på listen, mens det politiske ustabile og atomvåben-besiddende Pakistan ikke figurerer. Øjensynligt fordi det er en traditionel amerikansk allieret.

Ifølge Grosman har europæerne blankt erkendt, at disse regimer udgør en klar trussel mod den vestlige verden. »Der var en generel forståelse for, at verden har ændret sig, og at vi må gøre noget mere for at beskytte os mod denne trussel,« konkluderede han.

Europæiske NATO-diplomater siger, at der blev hørt høfligt på amerikanerne, og at det ikke var tiden at kaste sig ud i nøje diskussioner af, om at forarmede lande i Den Tredje Verden som Nordkorea virkelig kan komme til at udgøre en trussel mod USA og NATO.

Det vigtigste er, at Bush-administrationen har tænkt sig at tage hele alliancen med i konsultationer, før man fremlægger nøjere planer, hed det.

En af Clinton-administrationens udenrigspolitiske topfolk, Richard Holbrooke, opfordrede derimod i går de europæiske NATO-lande til at gå mere offensivt ind i diskussionen med USA. Hvis europæerne blot lader sig tromle ned af Bushs argumenter, vil de hurtigt opdage, at de bliver taget til indtægt for et ja til missil-forsvaret, gav han udtryk for i et interview med den tyske avis Berliner Zeitung.