Lagt på www.berlingske.dk den 19. september 2001 kl. 22:45.
Nørrebrogade ligner sig selv med sin voldsomme trafik, sine kiosker, sine grønthandlere og sin multikulturelle befolkning, men under overfladen har også dene flig af verden ændret karakter siden verden blev rystet af terror den 11. september.
Her på Nørrebro, hvor folk er vant til at leve side om side på tværs af religiøse og kulturelle skel, gør det særligt ondt på de danske muslimer, at de over én kam er kommet under mistanke. En mistanke der knytter sig til deres religion. Pludselig er det blevet dagens orden, at de på gader og stræder bliver konfronteret med mistænkeliggørelse og undersøgende blikke.
Verden er så absolut ikke den samme.
»Man kunne se en forskel fra den ene dag til den anden. Folk kommer jo ikke hen og spørger, om man er en af idioterne. De kan bare se, at vi ser anderledes ud,« siger Arfan Khawam.
Han har netop fyldt et par indkøbsposer med frugt og grønt og er på vej hjem til sin kone.
Han er stadig iført arbejdstøj efter endnu en dag på jobbet, hvor han har monteret antenner hos københavnske kunder, og han vil gerne tale med Berlingske Tidende inden turen går hjem. For som han siger: »Det eneste der hjælper i denne situation er at snakke.«
»Jeg har boet i Danmark i 21 år. Jeg har en dansk kone og to danske børn. Jeg lever som en dansker. Godt nok er jeg muslim, men jeg beder ikke. Jeg er det, du kan kalde en moderne muslim. Og det der er sket påvirker mig, ligesom det påvirker dig,« siger Afran Khawam.
Vil kvæle bin Laden
Han fortæller, at han er meget vred over terrorangrebet mod USA. Det kan komme til at ødelægge meget. Ikke personligt. Men frygten går mere på, hvad det kommer til at betyde for hans børn:
»Vi må ikke forklare vores børn, at det, der sker, skyldes religion. Vi må ikke blande politik og religion sammen. Hvorfor skal vi skabe problemer for vores børn. Hvorfor skal vi fortælle dem, at verden er delt op i muslimer og kristne, når det handler om politik. Vi må være klogere,« siger han.
Arfan Khawam ønsker bare at leve sit liv som hidtil i fred og fordragelighed med danskerne, men han ved, at det bliver sværere end før:
»Hvis jeg ser bin Laden, så kvæler jeg ham med mine egne hænder. Kan det tilfredsstille jer,« spørger han med et glimt i de mørke øjne.
Få hundrede meter derfra sidder 18-årige Tezcan og 19-årige Baris og venter i en frisørsalon foran St. Stefans Kirke.
Akkurat som Arfan Khawam kan de mærke, at danskernes blik er blevet anderledes end før 11. september:
»Men vi ønsker ikke at generalisere over danskerne, derfor skal de heller ikke generalisere over os,« siger Baris, der er født i Danmark og er dansk statsborger.
Efter terror-angrebet i USA har han mærket på sin egen krop, at tolerancen er blevet mindre, mens hverdagens aggressioner er blevet større. I sidste uge oplevede han for første gang i sit liv, at der blev råbt efter ham på gaden:
»Jeg gik over for rødt lys, og så var der en dame der råbte efter mig, at jeg skulle skrubbe hjem til mit eget land,« fortæller Baris, der bagefter blev bebrejdet af damen, at han vel ikke vidste, hvad der var sket, fordi sådan en som ham jo ikke læste avis.
Skriften på muren
Den slags gør selvfølgelig ondt. Og det sætter gang i bekymringer, der ikke eksisterede for to uger siden.
Baris suppleres af sin ven, der efter angrebet sidste tirsdag har bemærket, at der er kommet en ny graffiti på muren foran hans skole. Foran Ballerup Handelsskole kan man nu læse ordene: »muslimer ud nu.«
»Og da jeg kom i skole her til morgen, blev vi sendt hjem, fordi der var bombetrussel. Jeg håber virkelig, det går over, men jeg frygter, det bliver værre og værre,« siger Tezkan.
»Jeg frygter også, at det bliver sværere for os nu. Folk vil have et andet syn på os med muslimsk baggrund, og Dansk Folkeparti vil få flere stemmer. Der stod i avisen i dag, at danske statsborgere skulle kunne fratages deres statsborgerskab, hvis de laver ballade. Det er aldrig blevet bragt op før. Det er sådan noget, der bekymrer mig og får mig til at frygte for fremtiden,« siger Baris.
De to unge mænd, der før pjattede og grinte, er på kort tid blevet meget alvorlige og eftertænksomme, og stemmerne er blevet rolige.
En helt almindelig eftermiddag står de pludselig midt på Nørrebro og fortæller om frygten for deres egen fremtid i Danmark, frygten for en tredje verdenskrig og frygten for bomber.
»Dagen efter angrebet læste jeg i avisen, at Uffe (Uffe Ellemann- Jensen, red.) sagde, at verden aldrig bliver den samme igen. Det tror jeg, han har ret i,« funderer Tezcan.
Fakta om Muslimer i Danmark
Der findes ingen præcise opgørelser over antallet af muslimer i Danmark. Lektor ved Københavns Universitet Jørgen Bæk Simonsen anslår på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik, at der pr. 1. januar 1999 var cirka 149.000 muslimer i Danmark. Det svarer til 2,8 pct. af den samlede befolkning.
Hovedparten af de danske muslimer kommer fra Tyrkiet, eks-Jugoslavien, Palæstina, Somalia, Irak, Iran, Pakistan, Libanon, Marokko, Afghanistan, Algeriet, Egypten og Tunesien.
Fordelingen af danske muslimer er meget ujævn. Flertallet bor i Storkøbenhavn, men der er også større grupper i Roskilde, Helsingør, Slagelse, Odense, Århus og Aalborg kommuner.
Der findes kun én rigtig moske her i landet, som er opført i overensstemmelse med traditionelle foreskrifter, bl.a. at bygningen er orienteret mod Mekka. Det er Ahmadiyy-bevægelsens Nusrat Djahan-moske i Hvidovre. Derudover findes adskillige islamiske kulturcentre og mindre bederum.