Lagt på www.berlingske.dk den 14. marts 2001 kl. 22:30.
Midt i dansk films succes er filmbranchen i oprør over Kulturministerens spareplaner på Filmskolen. »Resultatet er færre gæstelærere og dårligere uddannelser,« siger de to prisbelønnede filminstruktører Lone Scherfig og Per Fly.
»Det er en katastrofe for den mangeårige udvikling i dansk film, at Kulturministeriet forventer, at der i år skal skæres 11 pct. (1,4 mio. kr.) på Filmskolens undervisningsbudget. Samtidig risikerer man at ødelægge en uddannelse, der har været med til at udvikle fortællestilen i dansk film. En uddannelse, som alle andre filmlande er mere end misundelige over - og som har bragt Danmark adskillige priser.«
Det siger to af dansk films fremtrædende navne, filminstruktørerne Lone Scherfig og Per Fly, som en kommentar til sparekravet fra Kulturministeriet. Tilmed vakte det opstandelse i hele filmbranchen, da den radikale kulturminister Elsebeth Gerner Nielsens og Kulturministeriets Uddannelsesudvalgs fremlagde et oplæg til en ny struktur for de kunstneriske uddannelser, der bredt formulerede en idé om at samle »hovedparten af de kunstneriske uddannelser under den samme struktur, som vi kender den fra universitetsverdenen,« som ministeren formulerede det.
Ideen - der allerede under konferencen vakte furore blandt filmfolk og fik dansk films ubestridte mester i filmmanuskripter, Mogens Rukov, til at udvandre i raseri - var øjensynlig ikke møntet på Den danske Filmskole, men har skabt utryghed i filmuddannelserne, der ikke føler sig frikendt for fremtidig ministeriel opfindsomhed.
Netop risikoen for at blive presset ind i en eventuel akademisk struktur vender de to danske succesinstruktører - der står bag henholdsvis »Italiensk for Begyndere« og »Bænken« - og resten af filmbranchen sig imod.
»Den fire-årige uddannelse på Filmskolen er opdelt med ca. halv fagundervisning, halv produktion. I hvert semester udbygges en række faglige greb, som afprøves på produktionerne. Og fællesundervisningen gælder alle faglinier: Filmhistorie, dramaturgi og seminarer og udenlandske såvel som danske gæster, som giver eleverne en fælles filmisk almendannelse og konsoliderer det fælles sprog, der er mellem eleverne og stort set samtlige tidligere elever, der i dag bevæger sig i den danske filmbranche,« siger Per Fly.
På sin sidste, Robert- og Bodil-prisbelønnede film »Bænken« har Fly udelukkende benyttet tidligere studiekammerater. Således bl.a. fotografen Jørgen Johansson, der i år var nomineret til Ankerstiernes særpris som bedste fotograf. Det er også Johansson, der har filmet Ole Christian Madsens TV-serie »Edderkoppen« og Lone Scherfigs »Italiensk for Begyndere«.
»Det er noget exceptionelt for den danske filmskole, at alle, f.eks. også tonemestre og fotografer, undervises i dramaturgi, fordi de er også med til at fortælle filmens historie,« siger Fly.
Lone Scherfig, der både sidder i Filmskolens optagelsesudvalg og optræder som gæstelærer på skolen, tilføjer:
»Det, det drejer sig om for hele branchen, er, at der stadig kommer nogle dygtige filmmagere ud, som kan puste os andre i nakken. Det er godt for konkurrencen. Og der er ingen i dag, der ville sige nej til at undervise på skolen. Tværtimod føler alle - gæstelærere såvel som fast ansatte - det som deres borgerpligt. Og udenlandske lærere flyver selvfølgelig ikke ind på grund af de forholdsvis små honorarer, men udelukkende fordi skolen og eleverne har noget specielt at byde på.
Dertil kommer, at fiaskoer er billigere, hvis de produceres på skolen, fremfor, at man flopper med en film, når der virkelig er penge involveret.
Hele netværket er afhængigt af, om branchen tror på skolen,« siger Lone Scherfig. Hun mener samtidig, at man som afgangselev fra Filmskolen allerede har fået det blå stempel i branchen. Afgangsbeviset giver automatisk arbejde, og skolen er en fremragende model for, hvordan erhverv og kunst er kommet til at fungere ordentligt sammen.
»Hele branchen vil nyde godt af, at fremtidige elever får en uddannelse, der er god. Gerne bedre end vores egen, der har været med til at skabe dansk films succes i de år, Filmskolen har eksisteret. De håndværksmæssige traditioner og den kunstneriske opfattelse skal ikke sættes over styr, fordi man har ønsket om at skabe en billigere eller mere akademisk filmskole.
Jeg drister mig til at sige - med et undskyld til arkitekten - at man hellere må lade bygningerne forfalde end at spare på undervisningen,« siger Lone Scherfig. Hun har selv mærket en utrolig goodwill fra filmbranchen, netop fordi hun - i lighed med andre danske instruktører, der har gjort sig bemærket i den internationale filmverden – har gået på Den danske Filmskole.
»Det er vigtigt, at de to ting fortsat hænger sammen. Personligt er jeg overbevist om, at hvis skolen ikke havde eksisteret i den nuværende form, havde jeg aldrig fået lov til at skabe de film, jeg har.«
»Tilmed kan jeg sige,« indskyder Per Fly, »at hvis det ikke havde været for Filmskolen, havde jeg aldrig vidst, hvordan jeg skulle fortælle en historie. Jeg har lige været i Schweiz, hvor filmfolk i lighed med resten af verden er misundelige over den danske model, som alle drømmer om at efterligne.
Netop på grund af de synlige gode resultater. Og det har man nu tænkt sig at forringe,« siger Per Fly, der i lighed med Lone Scherfig er i gang med manuskriptarbejdet til deres næste spillefilm, der produceres af Zentropa.