Hjælp    Sitemap Kontakt B.T.    Om B.T.    Annoncering    Abonnement  
Gå til Forsiden Krimi
Annonce fra Avisen
Dømt for trusler og vold



Værktøjer 



Kærestepar dømt for at have tilbageholdt, slået og truet 23-årig mand i Århus. Det kostede fem og ti måneders fængsel.

Frihedsberøvelse, trusler og vold. Sådan lød den anklage, som en mand på 30 år og hans kæreste på 23 år tirsdag ved retten i Århus blev kendt skyldige i. De blev idømt henholdsvis ti og fem måneders fængsel. De accepterede dommen.

Parret blev dømt for at have slået og truet en 23-årig mand, som de mod hans vilje havde tilbageholdt i en bil.


Manden var en bekendt af de dømte, da de færdedes i samme narkomiljø.

Det var dog ikke stoffer, der satte gang i en konflikt mellem de tre, men derimod en bil, som de dømte og offeret havde købt i fællesskab.

Uenigheden om, hvem der havde ret til bilen, voksede, og den 13. december 2004 låste de dømte offeret inde i bilen, hvor han fik tæsk og blev truet på livet. Det lykkedes offeret at flygte fra bilen ved krydset mellem Viborgvej og Ringgaden, hvor han løb ind til siden og klamrede sig til en lygtepæl.

Den dømte mand forsøgte med vold at hive offeret tilbage i bilen, men en gruppe forbikørende så episoden og tilkaldte politiet. De dømte var begge påvirkede af stoffer ved anholdelsen.

/ritzau/




Lagt på www.bt.dk den 15. februar 2005 kl. 19:28


 
 

Hjælp    Sitemap Til Toppen Kontakt B.T.    Om B.T.    Annoncering    Abonnement  
© 2003 B.T. – Kr. Bernikows Gade 6, DK–1006 København K Ophavsret    Personoplysninger