Hjælp    Sitemap Kontakt B.T.    Om B.T.    Annoncering    Abonnement  
Gå til Forsiden Krimi
Annonce fra Avisen
Ekstremt farlig morder på flugt


  LIVSFARLIG: Politiet advarer alle, som møder Mohamed Staif Alyousif. Haan er måske bevæbnet og under alle omstændigheder livsfarlig. Foto: Politiet

Læs også


Værktøjer 



Af NIELS OLE QVIST

Denne mand kan være ekstremt farlig. Hold Jer på afstand af ham og kontakt straks politiet!

Han fik 12 år for et brutalt knivdrab. Nu er han på flugt fra psykiatrisk hospital - uden sin medicin. Politiet slår alarm.

Sådan lød det i går ildevarslende fra politiet i Århus og Randers, efter at den morddømte syrer Mohamed Staif Alyousif var stukket af fra det psykiatriske hospital Risskov ved Århus.

Den 32-årige, psykisk syge mand har siden anbringelsen på Risskov været under medicinsk behandling. Politiet er bekymret for, at han kan være ekstraordinær farlig uden sine...


...piller.

Endnu i går var politiet uden afgørende spor af ham.

»Vi ved, at han muligvis er bevæbnet. Så vi leder efter ham på fuld styrke og opfordrer folk til straks at kontakte os, hvis de ser ham,« oplyste vagthavende hos Århus Politi.

Flugtfangen brød mandag aften ud fra den lukkede afdeling på Risskov ved at lirke et vindue i sit værelse op med et bordben.

Hvorfor der skulle gå et halvt døgn, før kriminalpolitiet valgte at udsende en efterlysning på ham, var ikke muligt at få et svar på i går.

Bestialsk drab

Drabet, som den 32-årige syrer er dømt for, var ualmindeligt bestialsk.

Det fandt sted for godt to år siden i en lejlighed i Auning ved Randers, hvor Mohamed Staif Alyousif trængte ind og nærmest i en blodrus stak en 39-årig kurder adskillige gange med kniv i maven og brystet.

I landsretten i Viborg nægtede han drabet, men blev dømt 12 års fængsel og senere udvisning af Danmark.

B.T. har tidligere beskrevet, hvordan den drabsdømte syrer havde sin faste gang i fundamentalistiske, muslimske miljøer i Århus.

B.T.s kilder fortalte ved den lejlighed om mandens flammende temperament, når han diskuterede den rette udlægning af Koranen.

Pas godt på

Hans motiv til at myrde den 39-årige kurder er aldrig opklaret.Han har i øvrigt anket landsrettens dom til Højesteret, men her har man endnu ikke afgjort hans sag.

Politiet ville i går ikke fortælle om eventuelle teorier for hans flugtrute.

»Om han vil prøve at komme til udlandet? Det er muligt. Vi ved det ikke. Vi ved kun, at man skal passe på ham,« siger vagthavende hos Århus Politi. no@bt.dk

Lagt på www.bt.dk den 16. februar 2005 kl. 00:30


 
 

Hjælp    Sitemap Til Toppen Kontakt B.T.    Om B.T.    Annoncering    Abonnement  
© 2003 B.T. – Kr. Bernikows Gade 6, DK–1006 København K Ophavsret    Personoplysninger