Sagen var nemlig den, at Henriette Kjær havde været bestyrelsesmedlem i hendes mands, Erik Skov Petersen, foretagende MediaKoncept ApS.
Da selskabet gik konkurs i 2002, blev en kulegravning af de økonomiske forhold i firmaet indledt. Told og Skat sad tilbage med krav på omkring en...
...halv million kroner.
Erik Skov Petersen påtog sig dengang via sin advokat det fulde ansvar for miseren, men den ramte Henriette Kjær og Det Konservative Folkeparti på et ømt punkt. Partiformand Bendt Bendtsen havde lige måttet gå offentlig bodsgang, fordi hans egen søn var involveret i en alvorlig straffesag.
Bendt var bekymret
B.T. erfarede dog dengang, at hendes professionelle forbindelse som bestyrelsesmedlem i ægtemandens firma ikke var foreneligt med ministerjobbet. På direkte opfordring forlod hun posten umiddelbart før ministerudnævnelsen i 2001.
Endnu tidligere - tilbage i 1998 - da Henriette Kjær havde været folketingsmedlem i fire år, kom det frem, at hun havde snydt med et særligt omkostningstillæg for folketingsmedlemmer. Mens hun rent faktisk boede i København, hævede hun 56.000 kroner i årligt tillæg for at bo i Århus. På den »falske« adresse boede i stedet Henriette Kjærs søster gratis på skatteydernes regning.
Sagen endte med at Henriette Kjær tilbagebetalte 14.000 kroner.
Røg ud efter Engell
Han røg ud i slipstrømmen på magtopgøret i partiet efter Hans Engell-balladen. Det skete også i skyggen af et hemmeligt forlig om misbrug af kreditkort. Senere forlod Erik Skov Petersen konsulentfirmaet CoBrus - denne gang efter beskyldninger i Jyllands-Posten om at have raget flere hundrede tusinde kroner til sig. Ejeren fra det tidligere konservatiev folketingsmeldem Jens Heimburger og partner var nuværende pressechef for statsministeren Anders Fogh Rasmussen Michael Christiansen.
helo@bt.dk
Mere næste side
Lagt på www.bt.dk den 16. februar 2005 kl. 00:30