Hjælp    Sitemap Kontakt B.T.    Om B.T.    Annoncering    Abonnement  
Gå til Forsiden Krimi
Annonce fra Avisen
Ministre med rod i papirerne


  Den svenske vicestatsminister Mona Sahlin måtte forlade posten pga rod i økonomien. Foto: Palle Hedemann

Læs også


Værktøjer 



Af POVL ARNE PETERSEN

Henriette Kjær (K) er langt fra den eneste minister, som har haft rod i sine private forhold eller hang til overforbrug.

Flere andre ministre har haft gevaldigt rod i papirerne

Frisk i hukommelsen er finansminister Thor Pedersens (V), der omgik reglerne om bopælspligt. B.T. kunne i oktober 2002 afsløre, at han reelt boede i sit sommerhus i Helsinge i stedet for på sin gård ved Rørvig.

Først efter fire dage krøb han til korset og indrømmede, at han ikke opfyldte bopælspligten. Angiveligt var det for at spare tid i kørsel til arbejdspladsen...


...inde i København.

Men selv om han ikke i praksis boede på gården, som loven kræver, så søgte han og fik EU-støtte til gården.

En sag, som minder meget om Henriette Kjærs sag, finder man på den anden side af Øresund i Sverige. Her blev den svenske vicestatsminister Mona Sahlin (S) i 1995 afsløret i et ufatteligt rod sin privat-økonomi.

Adskillige fogedsager for ubetalte regninger, var bare toppen af isbjerget. Det kom frem, at hun havde brugt sit offentlige kontokort til at betale flere af sine private regninger med - angiveligt også en restskat.

Sahlin gentog rodet

Sahlin måtte forlade jobbet som vicestatsminister.

Men alligevel havde hun ikke lært lektien. I 2000 brugte hun endnu engang sit offentlige kontokort til private formål. Denne gang var det godt nok kun en middag og to taxiturer.

Ikke desto mindre er hun igen i dag minister - denne gang demokrati- og integrationsminister.

Også socialdemokratiske Ritt Bjerregaard formåede at komme tilbage efter at være blevet fyret som minister. I 1978 var hun undervisningsminister og på tur til Paris.

Her lod hun sig indkvartere i det luksusiøse hotel Ritz på en officiel rejse. Hun blev anklaget for overforbrug, og statsminister Anker Jørgensen gav hende valget mellem at betale differencen mellem Ritz-suiten og et hotelophold i økonomiklassen eller forlade regeringen.

Fogh gik af

Det nægtede Ritt - og så blev hun fyret som undervisningsminister. Men kun ti måneder senere blev hun taget til nåde igen, da Anker udnævnte hende til socialminister.

Andre ministre har i nyere tid måtte gå af på grund af rod i papirerne - omend det var i de officielle papirer og ikke for personlig vinding.

Senest Pia Gjellerup (S) der måtte gå som justitsminister i 1993 på grund af en konkurssag i kursuscentret Solhavegård, hvor hun var bestyrelsesformand.

I 1992 måtte Anders Fogh Rasmussen tage sit gode tøj og gå af som skatteminister, efter en kommissionsdomstol havde kritiseret hans ministre for kreativ bogføring.

pap@bt.dk

Lagt på www.bt.dk den 16. februar 2005 kl. 00:30


 
 

Hjælp    Sitemap Til Toppen Kontakt B.T.    Om B.T.    Annoncering    Abonnement  
© 2003 B.T. – Kr. Bernikows Gade 6, DK–1006 København K Ophavsret    Personoplysninger