Hjælp    Sitemap Kontakt B.T.    Om B.T.    Annoncering    Abonnement  
Annonce fra Avisen
Jeg gider ikke have det skidt mere


  - Nu vil jeg bare gøre gode ting for mig selv for at få et godt liv og gå udenom alt det, jeg udmærket ved, jeg skal holde mig fra,« fastslår Pernille Højmark. Foto: Lars Møller

Fakta
Pernilles Blå Bog

I aftes gav hun den som Miss Sweet i dansk Melodi Grand Prix med »Sweethearts«, i aften toner hun frem som Karen Jensen i DRs »Krøniken«.

Pernille Højmark er maj-barn fra 1960. Hun er vokset op i Vangede, nord for København med far, mor og den to år ældre storesøster Dorte.

Som otte-årig blev forældrene skilt, og fem år senere valgte hendes far at tage sit liv. Det blev starten i livets hårde skole. Skæbnen tilføjede hende endnu et slag, da hun mistede sin mor som 21-årig. Hun søgte ind på Århus Teater i 1980 og blev færdig i 1983. Hun fik sin filmdebut i Helle Ryslinges »Flamberede hjerter« i 1986.

Sit store folkelige gennembrud fik Pernille Højmark i TV-rollen som den seje kassedame i »Superdame« og senere som Lotte i TV-serien »Taxa«.

Siden har hun medvirket i en lang række film. Senest Erik Clausens »Villa Paranoia«. På TV var hun »Eva« (1994) og med i »Bryggeren« (1996) og i karakterrollen som retarderet i Vibeke Gads »Tusindfryd«.



Fokusartikler


Værktøjer 



Af KIRSTEN ERLENDSSON

Pernille Højmark er på mange måder som »Krønikens« Karen Jensen. Og rollen er da også skrevet direkte til skuespilleren, der selv er en fighter med hjerte for de svage i samfundet. Mød Højmark, som selv føler, at hun har nået en skillevej i sit liv. »Jeg gider ikke længere spilde tid på at have det skidt. Nu vil jeg have det godt,« siger hun.

»Det er en af de fede ting ved at blive ældre. Som kvinde i 40èrne behøver jeg ikke prøve alting af. Jeg føler, det er en fantastisk alder. Som kvinde er man interessant, fordi alle flosklerne er revet af én. Du har et fundament og er ikke mere bange. Du får kun den ene tur på karussellen, og jeg har gjort op med mig selv, at nu er livet for kort til at have det dårligt. Nu vil jeg bare have det godt.«

Pernille Højmark, 44 år, stråler af selvtillid og kampgejst. Hun har nået en skillevej i sit liv.


»I kan bare komme an, hvis I tør« lyser det ud af hendes kuglerunde, gråblå øjne.

Hun taler fra hjertet som Dansk Melodi Grand Prix´ ukronede dronning og hjertenskære Karen i DRs »Krøniken«.

»Du får, hvad du ser,« griner hun og tilføjer: »Jeg ville da elske at være 40 år, hvis ikke man samtidig måtte erkende, at man haster mod døden. For mig er der ikke mere tid at spilde, og det skal forstås på en god måde. Jeg er hverken stresset eller gået i panik. Nu vil jeg bare gøre gode ting for mig selv for at få et godt liv og gå udenom alt det, jeg udmærket ved, jeg skal holde mig fra,« fastslår hun.

FARVEL TIL KAREN
I aften vinker hun farvel til seerne for denne gang som hverdagsheltinden Karen i »Krøniken«. Her er hun med til at give 2,7 millioner danskerne et billede af velfærds-Danmark af i går.
Rollen som Karen er skrevet specielt til Pernille Højmark af forfatteren Stig Thorsboe.

»Det er meget stort. »Karen er for »Krøniken«, hvad Lily Broberg var for »Matador,« siger Pernille Højmark.

I første omgang tænkte hun: »Åh nej,ikke en enlig mor igen«, da hun fik tilbudt rollen, og det gik op for hende, at Karen også var enlig mor.

»Men »Krøniken« er noget andet. Blandt andet fordi udtrykket »enlig mor« slet ikke fandtes på den tid. Karen er en stolt dame og en hønemor. Hun har den tro og styrke, at hun vil klare sig, og der skal ikke kunne sættes en finger på hende eller hendes datter. Hendes politiske overbevisning har været hjerteblod for hende,« siger Pernille Højmark.

Hun indrømmer, at en rolle som Karen ligger snublende nær en kliché.

»Men som biperson må jeg heller ikke bliver FOR interessant. Jeg har da spurgt, om Karen ikke kunne blive lidt fordrukken, men det vil gå ud over hovedhistorien, så den må man æde.

Jeg synes, det er meget helteagtig, at hun går ud af partiet første gang, da Sovjet går ind i Ungarn og viser sig ikke at være så fede. Det var der mange kommunister, der ikke gjorde« siger Pernille Højmark.

Der har været mange hverdagsheltinder i Pernille Højmarks TV-karriere:

»Det er ikke mit valg. Det er nu mere noget, jeg har fået tilbudt.
Jeg kan godt spille meget andet. Jeg ville gerne spille et fordrukken overklasse-løg engang. Men instruktørerne i Danmark tager ikke mange chancer. Specielt i filmbranchen skamrider de meget de skuespillere, de ved, der dur. Det er virkelig Tordenskjolds soldater i øjeblikket,« siger Pernille Højmark og ærgrer sig på sit fags og køns vegne.

»Som skuespiller står du tit med hatten i hånden, fordi du er afhængig af, om du er »in« hos instruktørerne. Hitlisten kører også op og ned. Det er smadderærgreligt. Jeg tror også, det når en naturlig mæthedsgrænse, hvor publikum også gerne vil se nogle andre,« siger hun og skynder sig at rose DR for at give nye ansigter en chance.

FÅ KVINDELIGE ROLLER
»Jeg har været i branchen i 22 år og set mange skuepillere komme og gå. Der er mange arbejdsløse i mit fag - specielt kvinder og i min alder. Halvdelen af de kvindelige skuespillere på 40 år er arbejdsløse, og så bliver det bare værre og værre deropad. Det er underligt, men igen: hvor mange film handler lige om kvinder i 40érne? eller som har kvindelige hovedpersoner over 30 år?«

Derfor føler hun, det er en fantastisk frihed at være i bandet Sweethearts. »Her er jeg selv med til at bestemme, om jeg skal arbejde eller ej,« siger Pernille Højmark.

Hun har aldrig følt, det var nødvendigt at vælge imellem at være musiker eller skuespillet.

»Det handler snarere om at finde på noget nyt, lige meget hvad man laver. Livet holder ikke op, hvis man bliver ved med at finde nye landevindinger. Jeg kunne f.eks. prøve at komme bagved og skrive - f.eks shows til andre eller mig selv. Det har jeg aldrig gjort.«

»Det er også vigtigt for mig, at jeg kan nå at følge med. Hvis du hitter med noget, så er du meget i vælten. Men du skal kunne tåle at leve et liv, hvor man ikke ved, hvad man skal lave om et halvt år. Selv en skuespiller som Mads Mikkelsen. Det kan godt være, han ved det. Men om tre år kan det sagtens være, at han ikke ved det.«

PRIVAT SKILLEVEJ
Også rent privat står Pernille Højmark ved en skillevej. Hun er alene efter 25 års samliv med musikeren Kim Kidholm, men parret har fortsat deres musikalske samarbejde i »Sweethearts«.

»Jeg har ikke særlig meget lyst til at tale om min skilsmisse. Jeg har fået lidt mere lyst til at beskytte mit privatliv. Det har ikke bare været sådan, at vi er blevet skilt, og så er vi venner. Det har været et stort skridt på alle måder. Det har været som at dele siamesiske tvillinger, men det gode ved os er, at vi har taget os lang tid til det, så vi begge har kunnet følge med.«

EN OPRØRER
Pernille Højmark har altid gået sine egne veje. »Jeg er vel en oprører på min egen måde. Jeg har aldrig haft det godt med regler. Hvis noget bliver for fasttømret, eller alle mener det samme, så må jeg mene det modsatte, selv om jeg egentlig er enig med dem.

Jeg er selv begyndt benhårdt med at ville lave verden om. Jeg ville bruge teatret og kunsten som et våben. Jeg mener stadig, det er kunstens opgave at forstyrre og røre ved os. Jeg har givet mit bidrag ved at forsøge at gøre nogle usynlige kvinder synlige,« siger Pernille Højmark.

Hun er overbevist om, at Karen også findes idag: »Lillian Knudsen er én af dem. Men ellers er de ikke særlig synlige i hverdagen. Du kan finde dem i f. eks. Dansk Flygtningehjælp og Amnesty International. Jeg synes også den yngre generation af kvinder kæmper. Men det er mere med sig selv og for sig selv. Globalt kunne vi sagtens gøre mere. Kvinder er stadigvæk det undertrykte folkefærd rundt omkring,« siger Pernille Højmark.

Lagt på www.bt.dk den 14. februar 2005 kl. 08:47


 
 

Hjælp    Sitemap Til Toppen Kontakt B.T.    Om B.T.    Annoncering    Abonnement  
© 2003 B.T. – Kr. Bernikows Gade 6, DK–1006 København K Ophavsret    Personoplysninger