Hjælp    Sitemap Kontakt B.T.    Om B.T.    Annoncering    Abonnement  
Gå til Forsiden Mobil
Annonce fra Avisen
Super-sms på vej


  Det er nu muligt at se Messenger på mobiltelefonen. Foto: Peter Clausen

Værktøjer 



Af SIMON RIEDEL

CBB Mobil lancerer Messenger på mobilen til blot ni øre pr. sendt sms-besked, så du kan tage Messenger med fra computeren

Hvert år ryger der seks milliarder sms-beskeder igennem de danske telenet - en trafik, der er ganske lukrativ for teleselskaberne. Men nu er der en ny konkurrent på vej til sms-hungrende danskere.

CBB Mobil er det første teleselskab, der lancerer Messenger til mobiltelefonen. Messenger er kendt fra computeren, som mere end en million danskere bruger dagligt til at...


...chatte med venner, familie og kollegaer.

Fidusen er, at man logger på mobilen med det samme brugernavn og password som på computeren, og så kan man for 9 øre pr. besked skrive sammen med venner, familie og kolleger, der er online. Sms koster til sammenligning omkring 20 øre.

Direktør for CBB Teddy Søgaard Pedersen bruger selv CBB Mobil Messenger til mobiltelefonen og sender hver dag op til 40-50 beskeder:

»Faktisk har millioner af computerbrugere verden over i årevis brugt Messenger til at chatte med deres venner, når de har været online på internettet.

Det nye er, at man kan tage chatten med sig på farten på en ganske almindelig mobiltelefon. Og så får man en markant økonomisk gevinst oveni, hvis man sammenligner prisen med, hvad det koster at sende en almindelig sms-besked, der typisk ligger omkring 20 øre,« siger Teddy Søgaard Pedersen.

CCB Mobils satsning kan sagtens udvikle til et guldæg, mener teleanlytiker John Strand. Han forudser, at mange mobiltelefoner i fremtiden vil have præinstalleret de såkaldte messengerklienter på deres mobiltelefon.

»Jeg ser store perspektiver i Messenger på mobiltelefonen, om det bliver CBBs eller en anden, der slår mest an, skal jeg ikke kunne svare på. Der er ingen tvivl om, at det er fremtiden, og de andre telefonselskaber vil på et tidspunkt følge efter.

Jeg ser det nu ikke som en trussel for sms, men lige så meget som et supplement. En ny form for kommunikation. Tendensen er jo, at vi kommunikerer mere og mere og på forskellige måder,« siger John Strand til B.T.

I første omgang er det dog kun CBB's 200.000 kunder, som kan bruge CBB Mobil Messenger.

Lagt på www.bt.dk den 7. februar 2005 kl. 12:10


 
 

Hjælp    Sitemap Til Toppen Kontakt B.T.    Om B.T.    Annoncering    Abonnement  
© 2003 B.T. – Kr. Bernikows Gade 6, DK–1006 København K Ophavsret    Personoplysninger