Børnene måtte vente i timer i det forulykkede S-tog. »Vi er allesammen vildt i chok. Det var en meget ubehagelig oplevelse. det kan slet ikke beskrives,« siger pædagogmedhjælper Rasmus Bom Andersen.
Heldigvis slap de 10-13-årige ferieglade børn med småknubs, men chokket over ulykken sidder stadig i dem.
Fritidsklubben var på vej til København for at gå en hygge-shoppe-tur på Strøget, da et andet S-tog hamrede ind i toget.
Vinterferien, som børnene har glædet sig til længe, startede altså med et brag. Et brag, der førte mere ulykke med sig, end børnene overhovedet havde kunnet gætte, da de forventningsfulde tog med fritidsklubben på udflugt.
Børnene græd
Selv havde han ikke tid til at tænke over uheldets omfang, fordi han skulle tage sig af de rystede børn.
Efter ulykken måtte børnene vente flere timer i det smadrede tog, inden de blev blev kørt til Lyngby Station i en HT-bus.
»Ventetiden i toget var det værste. For børnene ville jo gerne hjem til deres forældre,« fortæller
B.T. møder de chokerede børn, da de forlader Lyngby Station og langt om længe kan komme hjem til deres forældre. Med stenansigter og tomme øjne trisser flokken af børn stille ned ad stationens trappe og ud til taxa-holdepladsen.
Fire taxaer holder parat til at køre skolebørnene det sidste stykke hjem i sikkerhed.
Rasmus Bom Andersen ved godt, at togulykken kunne have gået langt hårdere ud over de skrøbelige børn.
»Men det gjorde det heldigvis ikke, så det er der ikke nogen grund til at bekymre sig om. Vi sad i den forreste vogn i det tog, der blev ramt, fordi en af børnene havde foreslået, at vi skulle sidde der. Det er ikke til at vide, hvad der var sket, hvis han ikke havde foreslået det,« siger Rasmus Bom Andersen.
Bearbejdede hændelsen
Da børnene var sikkert hjemme i fritidsklubben i Hillerød igen, snakkede de lidt om dagens dramatiske oplevelser.
»Vi drak te og fik lidt mad sammen med de bekymrede forældre, og så fortalte vi børnene om krisehjælp og forklarede, at vi selvfølgelig er der for dem, hvis de får brug for at snakke om det,« siger Rasmus Bom Andersen. Selv mener han ikke umiddelbart, at han har brug for krisehjælp.
»Men det kan jo være, at det lurer under overfladen,« siger han.
Få meter fra de forulykkede tog kunne en flok 2. og 3. klasses børn fra Grejsdalens Skole ved Vejle se dramaet på allertætteste hold. Deres tog var nemlig strandet lige midt i ulykken.
»Vi så den ene sårede efter den anden blivet båret ud af toget og ind i ambulancerne. Så vi har da helt sikkert noget vi skal have talt om, når vi når til lejrskolen,« siger en lærer fra skolen. ljl@bt.dk
Lagt på www.bt.dk den 15. februar 2005 kl. 00:30
