Hjælp    Sitemap Kontakt B.T.    Om B.T.    Annoncering    Abonnement  
Gå til Forsiden Nyheder
Annonce fra Avisen
Beskadiget krydstogtskib i havn i Italien


  Krydstogtskiber "Voyager" fik problemer i det hårde vejr i Middelhavet, da en forkert sø beskadigede skibets elektriske system og dets ror. Foto: Reuters

Værktøjer 



Krydstogtskib med flere end 700 ombord til kaj i Italien efter hård tur i Middelhavet.

Det beskadigede krydstogtskib "Voyager" lagde tirsdag til kaj i Cagliari på den italienske ø Sardinien med flere end 700 mennesker om bord, 500 af dem passagerer, rapporterede det italienske nyhedsbureau Ansa.

Skibet blev eskorteret det sidste stykke af den italienske kystvagt.


De fleste passagerer, der er spanske statsborgere, skulle senere på dagen flyves til Barcelona.

"Voyager" ankom til Cagliari for nedsat kraft og med beskadiget ror, efter at en forkert sø havde beskadiget skibets elektriske system.

Mandag rapporterede den franske kystvagt, at "Voyager" var i en "besværlig situation".

Omkring 25 passagerer blev kvæstet under den hårde tur i Middelhavet.

/ritzau/


Lagt på www.bt.dk den 15. februar 2005 kl. 11:53


 
 

Hjælp    Sitemap Til Toppen Kontakt B.T.    Om B.T.    Annoncering    Abonnement  
© 2003 B.T. – Kr. Bernikows Gade 6, DK–1006 København K Ophavsret    Personoplysninger