Hjælp    Sitemap Kontakt B.T.    Om B.T.    Annoncering    Abonnement  
Gå til Forsiden Nyheder
Annonce fra Avisen
Fogh afviser at Gates skulle have truet ham


  Anders Fogh Rasmussen afviser, at Bill Gates (tv) skulle have truet med at flytte arbejdspladser til USA.
Arkivfoto: Kristian Juul Pedersen

Værktøjer 



Statsministeren afviser, at Microsoft skulle have truet med at lukke Navision og flytte 800 arbejdspladser til USA.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviser, at stifteren af verdens største softwarevirksomhed, Bill Gates, skulle have truet ham med at lukke Navision i Danmark og flytte de knap 800 udviklere bag Danmarks største software-succes til USA.

- Det har han ikke gjort på noget møde med mig. Jeg kan slet ikke bekræfte den udlægning, slet ikke. Det har vi slet ikke...


...været inde på. Nej, siger Anders Fogh Rasmussen til Ritzau.

Statsministerens afvisning kommer, efter Børsen tirsdag kunne berette om Bill Gates' trussel, som skulle være kommet på et møde i november med Anders Fogh Rasmussen samt økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) og videnskabsminister Helge Sander (V).

/ritzau/


Lagt på www.bt.dk den 15. februar 2005 kl. 18:18


 
 

Hjælp    Sitemap Til Toppen Kontakt B.T.    Om B.T.    Annoncering    Abonnement  
© 2003 B.T. – Kr. Bernikows Gade 6, DK–1006 København K Ophavsret    Personoplysninger