Hjælp    Sitemap Kontakt B.T.    Om B.T.    Annoncering    Abonnement  
Gå til Forsiden Personoplysninger
 

Retningslinjer for B.T.'s behandling af personoplysninger

B.T. indsamler på forskellig vis oplysninger om dig i forbindelse med at du anvender BT.dk. Nedenstående retningslinjer beskriver nærmere hvilken type informationer vi indsamler, hvordan vi behandler disse data, og hvem du kan kontakte såfremt du har spørgsmål eller kommentarer til vores retningslinjer.

Hvilke oplysninger indsamler vi?
B.T. indhenter oplysninger om vores brugere på to måder: Gennem såkaldte "cookies" (se næste afsnit) og gennem registrering.

Generelt beder B.T. kun om personlige og brugerrelaterede oplysninger når du ønsker at tilmelde dig nyhedsbreve, konkurrencer, og andre tjenester på BT.dk. Personlige oplysninger indsamlet af B.T. begrænser sig primært til e-mail adresse, navn, postnummer, køn og alder, men kan også indeholde andre oplysninger som interesser, Internet kendskab, etc.

Tilmelding til BT.dk's tjenester og ydelser er baseret på frivillighed, og de identificerbare oplysninger du afgiver bruges udelukkende internt i B.T. til at opnå større kendskab til vores brugere, og hjælpe os med kontinuerligt at forbedre BT.dk.

B.T. gemmer ikke navne og e-mail adresser på brugere, der har afmeldt tjenester og som har deltaget i eksempelvis konkurrencer.

Hvorfor bruger vi cookies?
Når du besøger BT.dk første gang modtager du automatisk en cookie. En cookie er en lille tekstfil der lagres i din web browser (fx Internet Explorer, Netscape Navigator, Opera, etc.), og som registrerer dig som unik bruger. Denne cookie identificerer B.T.'s webserver når du besøger BT.dk, og registrerer anvendelsen heraf.

En cookie kan indeholde tekst, tal eller fx en dato, men der er ingen personlige oplysninger gemt i en cookie. Det er ikke et program og kan ikke indeholde virus.

De fleste browsere lader dig slette cookies fra din harddisk, blokere for alle cookies eller modtage en advarsel, før der gemmes en cookie. Se vejledningen til din browser eller hjælpfunktionen for at få mere information om disse funktioner. Du skal dog være opmærksom på at du somme tider ikke kan få adgang til et websted, hvis du ikke accepterer cookies.

B.T. anvender cookies til at føre demografiske og brugerrelaterede statistikker, og dermed fastlægge nærmere hvem der besøger BT.dk. B.T. registrerer udelukkende anonyme informationer som IP-numre, antal bytes sendt og modtaget, Internet host, tid, browsertype, -version, og -sprog, osv. Denne type informationer giver os mulighed for at tilpasse og oprette indhold og tjenester der stemmer overens med dine interesse og ønsker.

Herudover anvender B.T. cookies til at styre og kontrollere eksponering af online reklamer og bannere. Med andre ord sikrer cookien at du ikke modtager de samme bannerreklamer igen og igen. Ved eksponering af bannere, pop-ups eller lignende reklameformater, indhenter vi kun anonyme brugerdata (jf. ovenstående), og om brugeren klikkede på den leverede annonce. De anonyme data bliver desuden kun brugt i samlet form til at levere målrettede online annoncer.

Hvordan beskytter vi dine personoplysninger?
Det er vigtigt for B.T. at dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Adgangen til alle registrerede brugerdata på BT.dk er begrænset til medarbejdere på B.T. samt medarbejdere i Metropol Online A/S, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre om oplysninger om vore brugere håndteres forsvarligt og under stadig hensyntagen til brugerens rettigheder.

Det er dog desværre ikke muligt at garantere 100% sikkerhed ved dataoverførsler via Internettet. Når data sendes og opbevares elektronisk er der altid en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til beskyttede data før de når vores servere. Så selvom B.T. forsøger at beskytte dine personlige oplysninger på bedste vis, kan vi ikke sikre eller garantere sikkerheden af nogen information. Du sender altså dine data på eget ansvar.

Hvem deler vi personoplysninger med?
Når du registrerer dig på BT.dk eller på anden vis opgiver dine oplysninger, videregiver eller sælger B.T. under ingen omstændigheder oplysninger som kan forbindes med identificerbare individer til tredjepart uden din eksplicitte tilladelse. Ligesom logfiler og anden standardinformation heller ikke bliver videregivet eller solgt til tredjepart.

Links til eksterne websteder
På BT.dk findes links til eksterne websteder. B.T. indestår ikke for kvaliteten og indholdet af det materiale hvortil der fra BT.dk linkes til andre websteder; dette gælder også for websteder som fremtræder indenfor rammen af BT.dk. B.T. påtager sig heller ikke ansvaret for (mis)brugen af personlig identificerbare oplysninger på de pågældende websteder. B.T. opfordrer derfor til at du gennemlæser persondatapolitikker, fortrolighedserklæringer, juridiske erklæringer etc. når du besøger disse websteder.

Ændring af retningslinjer
Den hurtige udvikling af Internettet kan gøre ændringer i vores behandling af private oplysninger nødvendige. B.T. forbeholder sig derfor ret til at opdatere og ændre retningslinjerne i nærværende dokument. Når vi gør det, retter vi også datoen for "sidst opdateret" nederst i dokumentet. I tilfælde af væsentlige ændringer giver B.T. dig besked ved at anbringe en meddelelse på en fremtrædende plads på BT.dk.

Din tilkendegivelse og ændring/sletning af personlige data
Når du besøger BT.dk accepterer du ovenstående retningslinjer.

Kontakt B.T.
Har du kommentarer eller spørgsmål vedrørende ovenstående retningslinjer er du velkommen til at kontakte B.T. på fh@bt.dk eller på 33 75 73 30.

Med venlig hilsen
B.T.

Opdateret 13.06.03



Hjælp    Sitemap Til Toppen Kontakt B.T.    Om B.T.    Annoncering    Abonnement  
© 2003 B.T. – Kr. Bernikows Gade 6, DK–1006 København K Ophavsret    Personoplysninger