Hjælp    Sitemap Kontakt B.T.    Om B.T.    Annoncering    Abonnement  
Gå til Forsiden Rejser
Annonce fra Avisen
Jeg flyver aldrig mere


  Denne unge mand skal aldrig op at flyve igen efter nødlandingen. Han led i forvejen af flyskræk. Foto: Claus Bech Andersen

Værktøjer 



Af POVL ARNE PETERSEN

Danske charterturister måtte nødlande i Portugal efter voldsom turbulens og fejl på flyets teknik. »Jeg tænkte, at hvis det var min tur til at dø, så kunne det også være lige meget. Og så drak jeg en halv flaske whisky.«

Sådan fortæller en ung mandlig passager, der ikke ønsker sit navn frem, om den rystende oplevelse i flyet. Han overlevede dog i bedste behold en nødlanding i Portugal på vej hjem fra Tenerife.

Sterlingflyet fyldt med chartergæster fra Star Tour fik problemer kort efter starten fra Tenerife søndag aften. Problemer, der ifølge kommerciel direktør i Sterling, Stefan Vilner, drejede...


...det sig om instrumentfejl i cockpittet.

Først oplevede passagererne rystelser på grund af meget turbulens i luften, og da piloten samtidig meddelte, at der var tekniske problemer, blev flere passagerer temmelig bange.

På grund af fejlene besluttede piloterne at nødlande i Portugal efter ca. én times flyvning. Dét fik flere passagererne til at blive endnu mere bange.

»Jeg kunne se på stewardesserne, at de også utrygge. Det smittede selvfølgelig af, så jeg var meget, meget bange.

I forvejen lider jeg af flyskræk, så efter det her skal jeg aldrig nogensinde op i et fly igen,« siger passageren.

Alle passagererne måtte overnatte på et hotel i byen Fao i det nordlige Portugal. Imens blev flyet repareret, inden turen fortsatte hjem i går morges.

Oprørte passagerer

At det var det samme fly, som chartergæsterne nødlandede med aftenen før, som de nu skulle ud at flyve videre med, reagerede flere kraftigt over. Blandt andet ægteparret Benny og Annette Steen-Andersen fra Taastrup:

»Min mave snørede sig simpelthen sammen, så jeg var ved at kaste op, da jeg så, at det var det samme fly. Dér blev jeg godt nok meget nervøs.

Jeg kunne se andre passagerer heller ikke havde det godt med det. Der var meget stille og en knuget stemning i starten af flyveturen hjem,« fortæller Annette Steen-Andersen.

»Det rystede voldsomt i flyet, lige fra starten på Tenerife til vi landede i Portugal. Det virkede som noget andet og mere end bare turbulens,« siger hendes mand, Benny Steen-Andersen.

Men kommerciel direktør i Sterling, Stefan Vilner, fra Star Tour siger, at der ikke var fare for passagerernes sikkerhed.

»Sikkerhedslandingen skete, fordi instrumenterne i cockpittet viste noget forskelligt i pilotens side i forhold til i andenpilotens side.

Hvis flyet har rystet må det have været på grund af vejrliget - altså turbulens,« siger han.

Flyet - af typen Boing 737-800 - er kun otte måneder gammelt og Sterlings allernyeste fly.

»Vi har en formodning om, at problemet skyldtes is på de udvendige målere på grund af et defekt varmerør, så instrumenterne viste forkert.

Men der er mange back-up-systemer, så der var ikke fare på færde,« siger Stefan Vilner.

pap@bt.dk

Lagt på www.bt.dk den 15. februar 2005 kl. 12:45


 
 

Hjælp    Sitemap Til Toppen Kontakt B.T.    Om B.T.    Annoncering    Abonnement  
© 2003 B.T. – Kr. Bernikows Gade 6, DK–1006 København K Ophavsret    Personoplysninger