Håndværkerne er endnu i gang med at trække de sidste ledninger og banke de sidste brædder op i den lille teltby, som de næste fem dage rummer toppen af den europæiske golfelite. Udefra ligner det blot et overdimensioneret, hvidt havetelt, hvor man kan gå i ly for den skotske regn og drikke en fadøl, men indvendig er teltet langsomt ved at forvandle sig til noget, der mest af alt minder om lobbyen på et femstjernet hotel. Trægulvene er allerede udstyret med tykke tæpper, mens en tømrer er ved at nitte kilometervis af foldet bomuldsstof på væggene i »børneværelset«. Børnenes legerum er en uundværlig del af hovedkvarteret på Europatouren i golf, og det overgår de ydre mål i en gennemsnitlig dansk børnehave eller vuggestue.

Store legetøjskæder står i kø for at levere klodser, bamser, puslespil og pixibøger til afkommet af nogle af verdens mest feterede sportsstjerner. Foran panoramavinduet ud mod træningsbanen ligger en tøjdyrsudgave af en dinosaur på størrelse med en Morris Marina. Bag ruderne kan man skimte Seve Ballesteros og hans 11-årige søn, som står i den silende regn og chipper bolde op af sandbunkeren. Hvis den lille spanske familie får problemer med golfkøllerne, kan de søge trøst hos mærkevareselskabet Cleveland, som har parkeret en 25 meter lang trailer klods op af træningsbanen, og fyldt den op med markedets dyreste og bedste sandjern - blot som en lille service til de spillere, som via sponsorater har banket virksomheden op i golfindustriens første klasse.

I et lyst sofaarrangement i hjørnet af spillernes restaurant skulle Thomas Bjørn for længst have indfundet sig. Men i tirsdags - to dage før starten på de åbne skotske mesterskaber i Loch Lomond - er den danske spiller tilsyneladende i alvorlige problemer ude på træningsbanen.

For udenforstående kan det være svært at se, hvad der er galt. Hver gang Bjørn svinger driveren - det tunge kavaleri i golfsporten - så lyder der et stilfærdigt klik, hvorefter bolden flyver af sted som et projektil i en snorlige bane mod et ternet flag, som står og blafrer i vinden på en green 250 meter længere fremme.

Men danskeren er synligt utilfreds med et eller andet. Så på et tidspunkt dropper han at slå yderligere til boldene og efterlader sin caddie på drivingrangen for med målrettede skridt at gå de 75 meter hen til et stykke tætklippet græs bag ved pølse- og kaffevognen. Nu skal der puttes.

Rundt om ham på puttinggreenen står små grupper af verdensklassespillere og afprøver nogle nye sort-hvid stribede golfbolde. Thomas Bjørn går hastigt forbi uden at ænse dem. Han tager opstilling for sig selv fire meter fra et af hullerne og begynder at hælde bolde ned med en lethed, som en tømrer banker søm i et bræt.

Hans personlige træner kommer til, og nu skal der diskuteres. Med bøjet nakke, hængende skuldre og et sørgmodigt ansigtsudtryk forsøger Bjørn at gøre rede for, hvad der er galt. Diskussionen går et kvarters tid, mens træneren med jævne mellemrum lægger en ny bold til rette for fødderne af den bekymrede silkeborgenser. Thomas Bjørn ikke så meget som kigger på boldene. Han svinger blot putteren, og sender den lille hvide kugle de fire meter hen midt i hullet - hver gang. 20 gange i træk.

Halvanden time efter den aftalte tid sidder Thomas Bjørn endelig klar i den lyse lænestol. Hans humør er steget betydeligt over de udendørs temperaturer, de holder sig i Skotland på denne årstid. Bag ham står restauranten så godt som tom. Tyve tjenere og serveringsdamer står og hyggesnakker bag baren og langer en gang i mellem en sandwich over desken til en af det internationale golfcirkus’ medfølgende ægtefæller eller børn, der sidder time efter time, dag efter dag og venter på, at faderen og ægtemanden spiller nogle millioner ind på bankkontoen.

Det scenarium ønsker Thomas Bjørn ikke, at konen Pernilla og deres toårige datter Filippa skal blive en del af. Af samme grund har han endegyldigt besluttet, at han næppe bliver en del af den økonomisk stærkere og mere prestigefyldte amerikanske PGA Tour.

»Jeg kommer til at spille en lille smule mere i USA, men jeg forbliver medlem i Europa. Jeg tager ikke mit medlemskab i USA, for så skal jeg spille minimum 15 turneringer derovre om året.

Familiemæssigt er vi utrolig glade i London, hvor vi lige har købt nyt hus. Filippa skal starte i skolen i slutningen af næste år, og det vil være svært for mig at leve det liv, hvor vi skal have en lærer til at rejse med os. Det vil jeg ikke byde mine børn. De skal vokse op og gå i skole, ligesom jeg selv har gjort, og så må jeg rejse efter min golf. Derfor bliver fremtiden, at jeg spiller i Europa, og så spiller jeg måske lidt flere turneringer i USA på invitationer. Europa er hjemmet for os,« fortæller Thomas Bjørn.

Høje forventninger

Forud for British Open, som går i gang på torsdag, er forventningerne til den 30-årige dansker tårnhøje. De seneste ugers flotte spil og resultater er i sig selv med til at skrue omverdenens forventninger i vejret. Andenpladsen sidste år efter det amerikanske fænomen Tiger Woods lægger yderligere pres på verdensranglistens nummer 14. Alligevel tror Thomas Bjørn på et topresultat på Royal Lytham & St. Annes banen i denne uge.

»Hvis jeg spiller det spil, jeg ved, jeg kan spille, så forventer jeg et godt resultat. Mentalt står jeg meget stærkt i øjeblikket, men jeg mangler stadig en del i mit sving. Men jeg går ind i British Open i god form og forventer et godt resultat.«

Efter din 2. plads sidste år er presset på dig større i år. Hvordan takler du det pres?

»Forventningerne til mig vokser hele tiden. Men jeg lytter kun til mig selv. Jeg er den eneste, der ved, hvad jeg skal gøre ved mig selv for at komme til tops. Det arbejder jeg så med min fysiske træner, min mentale træner og min fysioterapeut for at opnå.«

Men hvordan klarer du det pres, som lægges på dig?

»Jamen, der kommer ikke noget pres indefra. Fordi jeg vil gerne opnå disse resultater. Jeg vil gerne vinde en major. Det har jeg aldrig lagt skjul på. Jeg vil gerne vinde golfturneringer. Og jeg vil gerne være en af de bedste spillere i verden. Det er måske et pres i sig selv. Men det pres, der kommer udefra, det tager jeg mig ikke af.«

Thomas Bjørn lirer sætningerne af, som om han sidder i stolen hos en idrætspsykolog. Ordene »jeg vil« bliver leveret med et bastant tryk, som har de været afspillet i hans ører i timevis for at overbevise ham om sin egen ufejlbarlighed. Som så ofte før trækker Thomas Bjørn eksempler frem fra fodboldbanen, når han skal forklare sig. Den inkarnerede Silkeborg-fan kan tydeligvis bedre forklare sine individuelle overvejelser via den danske nationalsport:

»Jeg har selv stået på sidelinien til fodboldkampe og tænkt, at det, der foregår inde på banen, er håbløst. Og så tænker man: Hvorfor gør træneren ikke et eller andet? Men de mennesker, der er midt i det, de ved, hvordan de skal få tingene til at fungere på den bedst mulige måde. Men det er så bare ikke hver gang, det fungerer optimalt. Og når man er midt i det, må man acceptere, at der står folk uden for, som har nogle meninger om, at man kan gøre det anderledes.

Det er det pres, der kommer udefra, det er alle de mennesker, der mener, at jeg skal levere nogle resultater.

Den slags ydre pres tager jeg let på. Specielt i golf kan tingene ikke fungere optimalt hver gang. Selv de bedste spillere i verden vinder en fire-fem gange i løbet af en sæson. Og så er der måske lige Tiger, som har taget et skridt videre. Alle andre spillere skal have tilført lidt held til sit spil for at vinde en golfturnering, for golf handler om marginaler. Og det er det held du har i visse turneringer. Vi ved alle sammen, at vi er heldige, når vi vinder en golfturnering, men du skal selvfølgelig have psyken på de sidste huller, ellers falder korthuset sammen.

Så det pres, der hviler på mig, er det pres, der kommer fra mig selv. Jeg kan ikke bruge andres forventninger til mig til særlig meget.«

Viljen til sejr

Hvilke styrker har du frem for dine konkurrenter?

»Min mentale styrke kommer fra viljen til at vinde. Hvis du vil vinde, og du hader at tabe, så har du allerede taget et stort skridt foran mange andre. Der er mange mennesker, der stiller sig tilfreds med at blive nummer to. Sådan er jeg ikke. Jeg hader at tabe, og det er måske min største styrke.

Det er også derfor, at resultaterne en gang imellem ikke bliver så gode, som de kunne blive. Hvis jeg langt henne i turneringen ligger nummer 15 eller 20, så kan jeg ikke vinde. Og nogen gange mister jeg lysten og humøret, hvorefter jeg dumper ned i rækkerne.

Men hvis jeg befinder mig i toppen, hvor det gør rigtig ondt, så har jeg altid vist, at jeg kan levere varen. Det kommer fra min vilje og min lyst til at vinde. Jeg vil være med dér, hvor det gør ondt.

Der er utrolig mange mennesker i sport, som ikke vil være med hele vejen. Når du dyrker sport på topniveau, så er der ingen nydelse i at være der, hvor man er på vej til at levere sit største resultat. Fordi man er nervøs, og du har næsten lyst til at kravle ned under en busk og gemme dig væk. Og her er det så, at du skal stille dig ud midt i rampelyset, selvom det gør ondt på dig - specielt hvis det ikke går godt for dig. Men jeg vil gerne være der, hvor der sidder 70.000 tilskuere på lægterne, når vi går op af 18. hul på en major. Det er lige dér, jeg vil være.«

Siden US Masters har du trænet fysisk hårdt, hvilke resultater har det givet?

»Fysisk er jeg blevet stærkere. Jeg har ikke store problemer med min nakke og ryg længere. Det tror jeg er et resultat af min fysiske træning. Før i tiden spillede jeg aldrig en runde uden at have ondt. Nu spiller jeg flere og flere runder uden at have ondt.«

Tigermania

Storfavoritten til den samlede sejr i British Open er uden diskussion Tiger Woods. Hans navn omklamrer sporten som et vådt håndklæde. Flere spillere er ved at være trætte, af den massive profilering af det amerikanske golffænomen, men Thomas Bjørn har til fulde accepteret Tiger Woods' dominans over den sportsgren, han tidligere håbede på at blive verdens bedste i.

Hvornår bliver du nummer et i verden?

»Det gør jeg aldrig, fordi der er en, der er så meget bedre end alle andre. Og det vil han blive ved med at være. Tiger vil altid, så længe han spiller golf, være den bedste i verden, det vil jeg gerne putte hovedet på blokken på. Han er et exceptionelt talent og har alle de ting, der skal til. Uanset hvad jeg gør, så når jeg aldrig op på hans niveau. Jeg kan godt slå ham på dagen, men at være nummer et på verdensranglisten, det kan han få lov til i resten af hans karriere. Hvis jeg opnår mit fulde potentiale, så kan jeg blive nummer to i verden.«

Hvorfor er Tiger bedre end alle andre?

»Tiger Woods kan nogen ting, som andre ikke kan: Han slår bolden længere, han slår den mere lige, han har mere boldkontrol, han har et fantastisk kort spil, han er lynende intelligent, som gør, at hans psyke er helt fantastisk. Du kan næsten se det på ham: Han sætter lige pludselig ansigtet på og kører alle kanonerne i stilling, og så kører han i et helt andet gear end alle andre. Han er født med et kæmpe talent, som gør ham til en unik person, der har fundet sit helt rette element. Men det gør det også til en helt speciel opgave at slå ham på dagen.«

Tæt på toppen

Hvad skal du arbejde mest med, din teknik eller din psyke?

»Mit spil fungerer rimeligt, men jeg slår stadig nogle slag engang imellem, hvor jeg tænker: Hvor kom det fra, og hvad er det for nogle tekniske ting i mit spil, der gør, at jeg slår det slag? Jeg er ikke så god teknisk nu, som jeg var i Dubai. I Dubai var der ikke på noget tidspunkt, at jeg ikke havde fornemmelsen af, at jeg havde alting på plads til at spille det spil, jeg gjorde (det var den turnering i foråret, hvor Thomas Bjørn slog Tiger Woods i en direkte konfrontation med verdensetteren over fire dage, red.).

Jeg er meget tæt på i øjeblikket, men jeg ligger stadig ikke helt oppe på det niveau, hvor tingene bare sker af sig selv. Det er der, hvor man spiller bedst. Man stiller sig op uden at tænke over noget; man gør det bare. Så er det teknikken er på plads. Jeg er meget tæt på det niveau nu, og hvis jeg kan tage et lille skridt mere, så kan jeg toppe under British Open og levere det helt store.«

Mesterskabsbanen Royal Lytham & St. Annes ligger ifølge Thomas Bjørn godt til netop hans måde at spille golf på. Den har korte huller på de første ni, mens den bliver svær på de sidste ni huller.

»Du skal tænke godt for at vinde på den bane. British Open baner passer generelt mig godt, fordi de kræver stor tålmodighed. Umiddelbart virker banerne lette, men de viser sig altid at være sværere under turneringen. Og her kommer tålmodigheden ind i billedet, og det er en af mine største styrker.

Det gælder om at kunne slappe af, og det er jeg god til. Du må ikke spille dig selv ned. Derfor skal du sørge for at gå ind og spille, gå ud på træningsbanen, og så ellers bare komme væk fra træningsanlægget i en fart, så du kan slappe af.«

Den største sejr

Betyder British Open mere end de øvrige major-turneringer?

»British Open og US Open er lidt specielle, men de fire majors er alle lige vigtige for mig i år. British Open, som er verdens ældste turnering, er lidt speciel for europæere, da det er den eneste europæiske major-turnering. Men det er ikke som cykelsportens Tour de France, hvor det er det ultimative løb.«

Hvad betyder Ryder Cup i forhold til en major-turnering?

»Hvis du ser det udefra, så er Ryder Cup den tredjestørste sportsbegivenhed i verden efter de Olympiske Lege og VM i fodbold. Derfor er det noget af det største at vinde. Det er sjovt at være med i, men det vil aldrig overgå en major. Alle spillere vil hellere vinde en major end vinde Ryder Cup, det er der ingen tvivl om.

Det specielle ved Ryder Cup er, at du isolerer dig sammen med 11 andre spillere og deres koner og børn samt en kaptajn, og så spiller man som et hold i en begivenhed, som ofte fremstilles som en krig mellem kontinenterne. Men det når aldrig op på siden af at vinde en major.«

Hvordan vurderer du dine chancer for at vinde en major?

»Jeg har det spil, der skal til for at vinde en major. Det havde jeg ikke for et par år siden. Mit lange spil har altid været utroligt godt, men nu er det korte spil og puttningen kommet med. Jeg føler selv, at når jeg spiller godt, så er der meget, meget få spillere i verden, der spiller bedre, end jeg gør.«

Kan du klare det psykologiske pres?

»Man skal have viljen og troen på sig selv. For vi snakker ikke om at vinde en Europatour turnering, vi snakker om at vinde en major, og det kræver noget helt specielt. Jeg føler, at jeg kan klare det.«

Verdensranglisten

Thomas Bjørn lå i sidste uge nummer 14 på verdensranglisten, men han er klar over, at han skal levere topresultater resten af året, hvis han vil bevare den position, fordi han har en andenplads fra British Open sidste år, en tredjeplads fra US PGA og en første- og en andenplads på Europatouren at forsvare.

Fokuserer du meget på din placering på verdensranglisten?

»Nej, det gør jeg ikke. Men der er da en personlig tilfredsstillelse i at ligge højt på ranglisten. Så længe jeg blot ligger i top 50, så kommer jeg med til de turneringer, jeg vil. Men som jeg ligger lige nu, går jeg da efter at komme i top 10 - senere top 5, og hvem ved…?«

Halvanden time er suset forbi. Uden for har solens stråler langt om længe drevet regnvejrsskyerne på flugt. Seve Ballesteros er kørt hjem til sit hotel sammen med sønnen. Børneværelset står ubenyttet hen, mens British Open-vinderen fra 1999 Paul Lawrie og svenskeren Jesper Parnevik er i restauranten for at få en bid brød. Thomas Bjørn går tilbage på træningsbanen. Han kan lige nå et par timers træning inden mørket sænker sig endegyldigt over banen i Loch Lomond.