Fodgængere og cyklister er underlagt de almindelige erstatningsregler, der betyder, at man er erstatningspligtig, hvis man har handlet culpøst, (handlet på en anden måde, end en fornuftig person ville handle). Hvis din dreng rammer en parkeret bil, vil han/du være erstatningspligtig, og det vil sædvanligvis være jeres ansvarsforsikring, der skal dække. Du bør nok undersøge, om erstatningsansvar er indeholdt i jeres forsikring; jeg vil faktisk kalde det ansvarsløst, hvis man ikke har en sådan dækning i sin forsikring.
For at være erstatningspligtig kræver det, at man ved, at den handling, man foretager, kan medføre en skade.
Børn har selvfølgelig ikke de samme erfaringer at trække på som voksne, men den målestok, man lægger til grund, er en vurdering af, hvorledes et barn i samme alder normalt ville have handlet.
Hvis det skadevoldende barn handler mere uforsigtigt end det typiske barn i samme alder, pålægges der erstatningspligt.
Som eksempel kan nævnes:
* To piger på henholdsvis to og tre år var gået ind i hønsehuset på en nabogård. Her jog de med en pind efter nogle kyllinger, hvilket medførte, at 250 kyllinger døde. Pigerne fandtes efter deres alder ikke erstatningspligtige for de skader, de havde forvoldt.
* To drenge på henholdsvis fire og seks år klatrede over hegnet til en minkfarm og åbnede over 900 bure. 1.882 dyr løb ud.
Og brødrene blev dømt til at betale den fulde skade, de forvoldte - 600.845 kr.
* En pige på knap fire år fulgtes med sin ni år gamle bror. Børnene ventede på at komme over vejen, og drengen blev stående for at lade en motorcyklist passere. Pigen rev sig derimod fri og løb ud på vejen foran motorcyklen. Føreren foretog en undvigemanøvre, der formentlig redede den lille pige, men motorcyklen væltede, hvorved han blev 100 pct. invalid. Pigen blev frifundet for erstatningsansvar under hensyn til hendes alder.
Jeg vil nok skønne, at et barn på fem år, der kører på sin legecykel på fortovet, ved, at man bør holde sig i tilbørlig afstand af parkerede biler.
Hvorledes er vigereglerne, hvis vejbanen er dækket af sne, så man ikke kan se "hajtænderne", eller hvis disse er slidt af og ikke blevet genopmalet, spørger C. Jørgensen. Problemet er størst, når en mindre befærdet vej munder ud i en mere befærdet vej.
Svar:
Udtrykket mere befærdet og mindre befærdet vej anvendes ikke mere i færdselsloven. Udtrykket hørte til i en gammel færdselslov: dengang man havde den almindelige skærpede vigepligt (før 1977). Hvis hajtænderne er dækket af sne, og der ikke er opsat tavle, der tilkendegiver ubetinget vigepligt, er der højre vigepligt, for man kan naturligvis kun køre efter den afmærkning, der er synlig.
Det samme gælder, hvis hajtænderne er slidt helt væk, så de fremtræder fuldstændig usynlige.
Et godt råd er at have et engangskamera liggende i bilen. Hvis man bliver indblandet i færdselsuheld er det altid godt at kunne sikre beviserne til forsikringsselskabet.
En time efter uheldet kan vejen være ryddet og saltet, og vigelinien dukker atter frem, og to dage efter uheldet er de helt nedslidte og usynlige hajtænder måske malet op og fremtræder klare og tydelige.
Spørg Kurt Mark om bilisme og trafik.
Skriv til Bag Rattet, Bilen i Berlingske, 1147 København K
Eller fax på 33 75 20 49
Også e-mail kan anvendes:kmtrafik@post11.tele.dk
