Hvis det er rigtigt, må vi jo også have mange flere færdselsuheld og dræbte, end de har i rundt omkring i den store verden, skriver en læser i sin e-mail til mig.

Hvordan er det med det, er vi virkelig så meget dårligere bilister?
Svar: I EU er risikoen for at dø i et trafikuheld i gennemsnit tæt ved 2 dræbte pr. 100 millioner kilometer, som er kørt i motorkøretøjer.

Risikoen i Danmark er ca. 1,5 og dette placerer Danmark et stykke under gennemsnittet på en pæn 5. plads.

I England og Sverige er risikoen markant lavere - ca. 1 person pr. 100 mio. kørt km.

Men lande som Spanien, Portugal og Grækenland skiller sig ud; her er det mellem 3 og 5 gange så farligt at færdes, idet 4 til 6,5 personer bliver slået ihjel pr. 100 mio km.

Undersøgelsen bekræfter igen det kendte mønster, at de yngre bilister har en betydelig højere risiko end de lidt ældre, mens risikoen igen stiger omkring 60 års alderen for at stige brat efter de 70 år. Der er intet, der tyder på, at danskerne generelt har noget at skamme sig over vedrørende deres evner som bilister set i forhold til det øvrige udland.

Børn på traktor eller plæneklipper. - Må børn/unge under 18 år køre traktor eller sidde-plæneklipper på privat grund spørger Ulla Kjær i sin e-mail.
Svar: Når der er tale om privat grund, på et sted, hvor der ikke kommer anden trafik end familien selv og de inviterede gæster, er det ikke færdselsloven, der gælder, men arbejdsmiljøloven.

Der findes faktisk en bekendtgørelse fra 1996, der ganske nøje beskriver, hvilke maskiner unge må beskæftige sig med i arbejdsforhold for en arbejdsgiver. Hvis brugen af maskinerne er privat gælder reglerne ikke her.

Er der tale om en familievirksomhed, må unge der er fyldt 15 år betjene motorplæneklipper, hvor han går bag plæneklipperen, hvis denne er indrettet med "dødemandsknap".

Når den unge er fyldt 16 år, åbner der sig nogle flere muligheder. Nu kan han benytte en række værktøjer også i et almindeligt ansættelsesforhold.

Han kan for eksempel benytte motorkædesav, hvis har modtaget en godkendt uddannelse i betjeningen.

Og hvis den unge har traktorkørekort, kan han anvende majetærsker og traktor med jordfræser og frontlæsser m.v.
En rettelse Bjerregaard fra Frederiksberg spurgte mig for et par uger siden om, hvilke erstatningsretslige regler der gælder, hvis hans 5-årige søn på legecykel kører ind i en parkeret bil.
I mit svar beskrev jeg de almindelige erstatningsregler, men desværre må jeg indrømme, at jeg ikke var tilstrækkelig opmærksom på erstatningslovens § 19.

Den siger, at i det omfang en skade er dækket af en tingsforsikring eller en
driftstabsforsikring, er der ikke erstatningsansvar medmindre den erstatningsansvarlige har forvoldt skaden forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Når en dreng leger på sin legecykel på fortovet og derved kommer for tæt på en parkeret bil, vil han altså ikke være erstatningsansvarlig for den del af skaden, der er dækket af bilens kaskoforsikring, for det, at man under almindelig leg kommer til at ridse en bil, er ikke en grov uagtsom handling, men blot simpel uagtsom.
Mange vil nok spørge om, hvornår der er tale om så grov en hændelse, at skadevolderen har handlet "groft uagtsomt".

En biltyv, er med en promille på 1,14 i træt tilstand mistede herredømmet over bilen, han førte, og lavede skader, foretog en grov uagtsom handling, bestemte retten.

Groft uagtsomt blev også statueret, da en 15-årig fører totalskadede sin fars bil, blandt andet fordi han kun i et meget begrænset omfang tidligere havde kørt bil, ligesom han var træt og lettere spirituspåvirket på uheldstidspunktet.

Men det var ikke groft uagtsomt, da en 9-årig pige på cykel kørte frem for ubetinget vigepligt uden at orientere sig ordentligt og derfor ikke så bilen, der kom fra hendes venstre side.
Der er altså nogle tilfælde, hvor skadevolderen skal betale, fordi han har handlet med forsæt eller ved grov uagtsomhed.

Er der en kaskoforsikring erstatter den skaderne, men selskabet har herefter regresret overfor skadevolderen, og forsikringsselskabet indtræder da i hele det krav, som skadelidte ellers ville have fremsat.

En bil var for eksempel blevet så beskadiget, at forsikringsselskabet valgte at betale for en ny bil.

Skadevolderen mente, at regreskravet imod ham alene kunne omfatte hvad en eventuel reparation ville koste og ikke bilens værditab i øvrigt.

Retten gav ikke skadevolderen medhold i denne påstand, og det samlede regreskrav mod ham blev herefter inklusive værditabet - altså en helt ny bil.

Spørg Kurt Mark om bilisme og trafik.
Skriv til Bag Rattet, Bilen i Berlingske, 1147 København K
Eller fax på 33 75 20 49
Også e-mail kan anvendes:kmtrafik@post11.tele.dk