Risikoen for, at en depressiv patient begår selvmord, er størst i det første år efter, at diagnosen første gang bliver stillet.

Noget tyder derfor på, at den behandlingsindsats, der ydes i dag, langtfra er tilstrækkelig.

Det fortalte formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Merete Nordentoft, da Psykiatrifonden i går holdt konference om depression på Christiansborg.

Emnet for konferencen var kvalitet i behandlingen af depression samt mulighederne for at fremme tidlig og effektiv indsats mod sygdommen.

Mens selvmordshyppigheden generelt er faldet herhjemme de seneste år, ses et øget antal selvmord hos patienter, der har været indlagt med en depression.

Det kan ifølge Merete Nordentoft skyldes, at den første depressionsepisode ikke tages alvorligt nok.

Hverken af behandlere eller omgivelser. Mange folk i den situation dropper helt ud af behandlingssystemet, når depressionen er færdigbehandlet. Samtidig melder en række eksistentielle problemer sig ofte i kølvandet på en depression.

Specielt når det drejer sig om yngre mennesker, vil de bekymre sig om job og uddannelse. Vil de kunne klare hverdagen og forpligtelserne? Vil sygdommen komme igen?

»Når folk bliver indlagt med deres sjette depression, bliver hele sikkerhedsnettet derimod automatisk aktiveret. Der tages kontakt til både pårørende, distriktspsykiatri etc.,« siger Merete Nordentoft.

Depressioner rammer hver femte dansker, men undersøgelser viser, at kun godt halvdelen søger hjælp.

Som omtalt i Berlingske Tidende i går er der i gennemsnit et halvt års ventetid på en konsultation hos en privatpraktiserende psykiater. Den praktiserende læge spiller derfor en hovedrolle i dagens depressionsbehandling.

‘

Diagnostik af depression kan være yderst vanskelig, da de depressive symptomer kan være meget diskrete

,

Af samme årsag er det yderst vigtigt, at lægen er opdateret på den nyeste viden om medicinsk og psykoterapeutisk behandling af depression.

De praktiserende læger bør ligeledes have adgang til hurtig rådgivning fra psykiatriske speciallæger og mulighed for at indlægge patienter, som skønnes at være selvmordstruede, lød det på gårsdagens konference.

Formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab anbefalede, at der flere steder i landet etableres specialenheder med særlig ekspertise i depressionsbehandling.

Specialenhederne skal samarbejde med landets øvrige psykiatriske afdelinger og være garant for, at behandlingen overalt i landet er up to date.

»Diagnostik af depression kan være yderst vanskelig, da de depressive symptomer kan være meget diskrete,« sagde Merete Nordentoft, der til daglig er overlæge på psykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

Hun understregede, hvor vigtigt det er at skelne mellem de sorger og bekymringer, vi alle kommer ud for, og den sygelige tilstand af træthed, tristhed og modløshed, som karakteriserer en depression.

»Det er jo ikke meningen, at hele befolkningen skal tage antidepressiv medicin som vitaminpiller.

Det er stadig tilladt at være træt og udslidt efter 14 timers arbejdsdag eller at bekymre sig om mandens utroskab, uden at det behøver at være tegn på psykisk sygdom.

På den anden side skal man ikke acceptere, at nedtrykthed og manglende initiativ dominerer ens hverdag.«