BerlingskeTidende på nettet
Berlingske som startside
Vejret
TV
      
 
 
Forside

Indland


Udland


Erhverv


Kultur

Univers

Sport


It


Debat


Weekend


Rejser
Biler
Nyhedsbrev

Få avisen hver morgen

Annoncering

Søg i onlinearkivet
Ingen kender byen bedre - Alt Om KøbenhavnFind din nye bil herFind dit nye job herFind dit nye hjem herLæs alt om ØresundsregionenStudenter information på SO.dkSpilanmeldelser og andet godtRadio Metropol
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Modtag et eller begge nyhedsbreve fra Berlingske.dk hver morgen
Alment
Erhverv
  
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


Forsiden
Udskriv artikelGem artiklen på din sideGiv en ven et tip om denne artikel

G O L F N Y T     F E A T U R E     R E J S E R       G O L F S K O L E     L I N K S
 
 
 
 
 

Fra Berlingske Tidende søndag den 23. april 2000

Lær at spille (bedre) golf

I 20 lektioner viser tidligere landstræner Anders Sørensen og den professionelle golfspiller Thomas Havemann, hvordan du forbedrer din golf. Spillere på alle niveauer kan være med: Motionsspillere kan spare rigtigt mange slag på en runde, og selv de bedste har ifølge Ander Sørensen behov for at genopfriske og udvikle de grundlæggende elementer i det gode golfsving. Lektionerne suppleres med levende billeder.

Tekst: Mikael Hjorth, foto og video: Jens Nørgaard Larsen

Underviseren: Træner med erfaring
Mønstereleven: På spring til golfeliten

Solen står højt på himlen over Danmark. Græsset er på vej mod den grønne farve, der lokker tusindvis af golfspillere ud i klubberne. Direkte mod første teested går det i strakt galop med vognen skrumplende efter stive kontorben.

Bolden balancerer på den lille træpind, mens knoerne skifter mellem afslappet lyserødt og knugende hvidt, køllehovedet sitrer et par centimeter over jorden. Tilbagesvinget forekommer latterligt langsomt, men den lave fart holder køllen på den rigtige bane - og i nedsvinget kommer der fart over feltet. Med et "klik" sendes bolden af sted mod målet.

Men ak. Målet er slet ikke i den retning, dine fødder og skuldre tog sigte. Og håndled og hofte kom aldrig rigtigt med i bevægelsen. Det, der egentlig er et godt golfslag, ender med et middelmådigt resultat: Bolden ligger i bunkeren i højre side, og du står nu over for et svært redningsslag, der måske ikke bringer dig i nærheden af green. Scorekortet lider under den dårlige forberedelse, allerede inden du har forladt første teested.

Sådan behøver det ikke at være: Hvis man sætter sig mål for sin træning, kan man fra ethvert niveau og uden at sige jobbet op forbedre sit spil væsentligt.

I 20 lektioner kan du her få instruktion af tidligere golflandstræner Anders Sørensen og den professionelle golfspiller Thomas Havemann. Berlingske GolfGuide suppleres med levende billeder.

"Alle golfspillere har brug for at lære en masse om, hvordan man sparer slag på banen, hvis man tænker sig lidt om," siger Anders Sørensen. Han opfordrer til, at man læser et afsnit ad gangen, og så kan man i den efterfølgende uge træne sig selv i netop den del af spillet. Bagefter kan handicappet være formindsket adskillige gange - men man skal fokusere på én ting ad gangen.

"Ideen er at starte med nogle fundamentale ting, som hvordan man holder på køllen, hvordan man stiller op, hvilke positioner i svinget, man skal prøve at tilstræbe, så en motionsgolfer kan sammenligne: Holder jeg rigtigt? Står jeg rigtigt? Kommer jeg ned nogenlunde på den rette måde, når jeg svinger køllen? Hvis man holder sig til nogle enkle ting, kan man bruge det til noget. Man kan måske oven i købet med en golfkølle i hånden hjemme i stuen se efter: Holder jeg nu på den måde, som der står? Så er man godt hjulpet.

Der er utroligt mange ting, der går galt allerede på opstillingen, og det gælder både almindelige motionsgolfere og nogle af de bedste spillere, som jeg har med at gøre. Når noget går galt i den måde, man rammer bolden på, stammer det tit fra noget så simpelt som opstillingen.

Mange spillere går ud og slår en spand bolde, og så mener de, at de har trænet. Men de har ikke trænet noget specifikt: Både gode og ikke så gode spillere kan lære meget af at prøve at tage fat i enkeltdelene i svinget og forbedre det, og derefter tage fat i det næste. Min erfaring er, at selv rigtigt gode spillere ikke kan træne mere end én eller måske to ting på én gang."

Instruktionen er derfor bygget op i 20 moduler, som gennemgår både tekniske og mentale dele af spillet. Både træning og selve golfsvinget begynder i hovedet ved, at man sætter sig et mål:

"Man må først og fremmest træne en detalje, og så man finde sig i, at man i starten måske rammer bolden lidt dårligere, fordi man ikke er vant til at time svinget fra den nye position. Det må man betragte som en lille investering, så man får et stort udbytte hen ad vejen.

Meget teknisk træning kan man tænke sig til. Hvis man ser et billede af, hvordan det skal se ud, og bare prøver at føle, hvordan det skal gøres, så kan man faktisk træne en hel del, måske endda mere effektivt, end hvis man bare slår bolde. For hvis man slår bolde, så står man måske bare med den gamle bevægelse alligevel," siger Anders Sørensen.

Målrettet træning kan for motionsgolferen i princippet blot bestå i, at man tager sig tid til at slå en spand bolde eller to inden spil på banen. Man skal bare have noget at træne. Og det kan være nødvendigt at lade en træner kigge én over skulderen fra tid til anden:

"Selvtræning er jo kun, når man specifikt har fået at vide, hvad man skal træne i. En spiller - uanset standard - har behov for, at nogen kigger kvalificeret på, hvad man skal forbedre. Så kan man bagefter selv træne nøjagtigt den ting. Man bør så få evalueret, om man rent faktisk har fået gjort det, man blev bedt om.

Video er kanongodt, fordi man selv ser, hvordan ens sving ser ud, men også det at se et rigtigt godt sving på TV er inspirerende og giver yderligere teknisk, mental træning."

Er der stor forskel på at træne motionsspillere og elitespillere?

"Ja, for det første skal man med motionsspillere huske på, at det er for sjov og for hyggen, og træningsindsatsen vil være minimal, så derfor skal det være relativt simple ting, man underviser motionsspillere i. Hos elitespillere kan man godt ændre mere fundamentalt ved nogle af tingene, fordi de vil yde den indsats. Til gengæld vil det for en elitespiller måske tage længere tid at forandre en bevægelse, fordi den eksisterende bevægelse sidder så godt fast. Der er en tommelfingerregel om, at der skal 20.000 repetitioner til, før den nye bevægelse sidder fast."

Teknikken er dog den samme, og instruktionsartiklerne gengiver de grundlæggende regler, som alle skal stræbe efter. Derfor kan man også lære meget af at se på og lytte til bedre spillere.

"Men som motionsspiller skal man måske erkende, at hvis man ikke træner mere, end man nu engang har tænkt sig at gøre, så opnår man jo ikke et teknisk rigtigt godt sving, men man kan opnå nogle forbedringer af sit spil, som man kan have stor gavn af."

Når man vælger sine forbilleder, er det klogt at kigge efter statur - spillere, der har samme fysiske fremtoning, som man selv har. Hvis man er 1,75 meter høj, så kan man jo ikke svinge på samme måde som én, der 1,95 meter, som alene på grund af sin store rækkevidde får fart i køllehovedet. Hvis man er 1,75, skal man arbejde meget mere med at bruge sine ben for at få fart den vej.

"Der er også forskel på herrer og damer. Den måde, man holder på køllen, er et godt eksempel på det, hvor damer skal have et greb på køllen, hvor venstrehånden er drejet lidt mere til højre på køllen, fordi det gør det lidt nemmere for dem at slå til bolden. Det afhjælper den fysiske styrke, som de fleste damer mangler i forhold til mænd," siger den tidligere landstræner.

Det korte spil er utroligt vigtigt. Selv relativt nye spillere vil tjene meget på at bruge halvdelen af træningstiden omkring green, selv om der nok i de fleste golfspillere er indbygget en trang til at følge boldens flugt i de lange slag.

Og så vil de fleste motionsspillere løfte deres spil, hvis de indser, at træning ikke ophører med kaninmatchen.

"Hvis man er bare det mindste ambitiøs og ønsker at forbedre sit handicap og nå en vis spillestandard, så bliver man da nødt til at lægge noget træning i det og tænke over, hvad det er, man gør med sit sving.

Når man træner og ændrer på noget, så skal man tage 75 procent af boldene og gå efter at vænne sig til den nye bevægelse: Se bort fra, hvordan man faktisk rammer bolden i starten, og så først med de sidste bolde se, om man kan få den derhen, hvor man sigter. Først bevægelsestræning, derefter måltræning.

God teknik kan alene få bolden til at flyve langt og lige, men fysik alene kan aldrig få bolden til at gøre det samme. Man vinder meget ved at forsøge at gøre det teknisk rigtigt," opmuntrer Anders Sørensen.

Velkommen til GolfGuide!


Udskriv artikelGem artiklen på din sideGiv en ven et tip om denne artikel

 
 
 
 
 
Webmaster   Ophavsret
Nyheder forside
Generation 101
Politi tier i ny sag om massevoldægt
Unge svigter klassiske fag
Læs også...
 
 
 
 
 
17/09 - Masterclass i Smørum
 
 
 
 
 
04/09 - GolfGuide 20: Evaluering
 
 
 
 
 
28/08 - GolfGuide 19: Udstyr
 
 
 
 
 
20/08 - GolfGuide 18: Dårligt vejr
 
 
 
 
 
12/08 - GolfGuide 17: Slå længere
 
 
 
 
 
06/08 - GolfGuide 16: Opvarmning
 
 
 
 
 
30/07 - GolfGuide 15: Den mentale side
 
 
 
 
 
24/07 - GolfGuide 14: Strategi på green
 
 
 
 
 
17/07 - GolfGuide 13: Strategi
 
 
 
 
 
09/07 - GolfGuide 12: Bunkerslag
 
 
 
 
 
02/07 - GolfGuide 11: Vind på de korte slag
 
 
 
 
 
25/06 - GolfGuide 10: Det korte indspil
 
 
 
 
 
18/06 - GolfGuide 9: Bliv bedre til putning
 
 
 
 
 
11/06 - GolfGuide 8: Putning
 
 
 
 
 
04/06 - GolfGuide 7: Det lange spil
 
 
 
 
 
28/05 - GolfGuide 6 - Finish
 
 
 
 
 
21/05 - GolfGuide 5 - Impact: Slå indefra og ud
 
 
 
 
 
17/05 - GolfGuide 4: Nedsvinget - det sværeste øjeblik
 
 
 
 
 
06/05 - GolfGuide 3: Opsvinget
 
 
 
 
 
29/04 - GolfGuide 2: Ordentlig opstilling
 
 
 
 
 
23/04 - GolfGuide 1: Grip - det korrekte greb